20 virksomheder klar til at sætte turbo på vækstmotoren

Siden ansøgningsdeadline i december 2016 har teamet bag Next Step Challenge været igennem en omfattende vurdering af kandidater til det kommende program. Mere end 300 danske og internationale virksomheder er blevet screenet og der er nu 20 finalister fordelt på de to elitecentre Energieffektive Teknologier og Offshore Industri. Next Step Challenge 2017 er kommet godt i gang!

De to elitetræningscentre åbner d. 1. februar døren for de nye Next Step Challenge forløb under Scale-Up Denmark initiativet. I begge de to centre for Energieffektive Teknologier og Offshore Industri, starter 10 lovende vækstvirksomheder, der vil få træning, sparring og input til at udløse deres vækstpotentiale.

Når dørene åbner for årets deltagere, så står der et stærkt hold af program managers, forretnings eksperter, CEO mentorer og nøglepersoner fra en lang række af de tungeste danske virksomheder klar. De skal i tæt samspil understøtte finalisterne i at vækste og udvikle sig over de kommende 5 måneder.

Det panel af eksperter, der har udvalgt finalisterne var imponerede over kvaliteten af virksomhederne og deres produkter.

Læs resten af pressemeddelelsen HER.