Seminar om Bæredygtig byggeri

Fokusområde

Bygningsmassen i Aarhus står for langt det største energiforbrug, og bygningerne er derfor en vigtig brik i den grønne omstilling. Samtidig giver de mange byggeaktiviteter i Aarhus både udfordringer, men også muligheder for mere bæredygtigt byggeri. Der er meget viden og mange kompetencer om bæredygtigt
byggeri, som ikke kommer i anvendelse, både internt i Aarhus Kommune og hos arkitekter, håndværkere, entreprenører, bygherrer m.m. Viden, som bragt i fælles anvendelse, kan løfte bæredygtigt byggeri. Der arbejdes derfor med udfordringen: ”Hvordan får vi nyttiggjort og øget viden og kompetencer om bæredygtigt byggeri hos alle, der træffer beslutninger ift. nybyggeri og renovering af bygninger i Aarhus?”

Baggrund

Aarhus Kommune skal have en ny klimaplan, der sætter rammen for arbejdet med den grønne omstilling i de kommende år. Det er stor opgave, der kræver, at alle løfter i flok. Derfor er du og din virksomhed inviteret til at være med i processen.

På fire seminarer kommer du ind i maskinrummet for klimaarbejdet. Hvert seminar fokuserer på et af fire hovedområder, der skal arbejde med at omstille Aarhus til vedvarende energi og sænke CO2 -udslippet. De største udfordringer giver de største muligheder Klimaindsatsen rummer store muligheder for Danmark. På de fire seminarer får du mulighed for at sætte dit præg på den kommende klimaplan og nye initiativer. På seminarerne skal der arbejdes med forskellige virkemidler og scenarier for at skubbe på omstillingen. Deltagerne skal også arbejde med bud på løsninger på konkrete udfordringer.

Klimaplan 2016-2020 behandler 4 fokusområder:
• Grøn transport (23. februar, kl. 09.00-15.00)
• Bæredygtig energi  (26. februar, kl. 09.00-15.00)
• Fremtidens industri (29. februar, kl. 09.00-15.00)
• Bæredygtigt byggeri (4. marts, kl. 09.00-15.00)

Alle områder er essentielle for at indfri ambitionen om Aarhus som bæredygtigt bysamfund. Netop fordi klimaindsatsen berører hele bysamfundet Aarhus, er der behov for at løse opgaven i fællesskab. På baggrund af analysearbejde, har Aarhus Kommune udvalgt de fire fokusområder, der rummer de største udfordringer for at omstille Aarhus til et bæredygtigt samfund.