Barcelona Smart City Expo 2016

Den årlige Smart City-konference i Barcelona

På årets Smart City Expo & World Congres i Barcelona har CLEAN i samarbejde med Innovationsnetværket Smart Energy igen i år stået for at arrangere den danske pavillon. Denne pavillon har til formål at vise udlandet, præcis hvad det er, vi i Danmark betragter som smarte byer, og hvad dansk teknologi og smarte energiløsninger kan tilbyde af fortløbende løsninger. Vi har Danmarks styrkepositioner inden for grøn og teknologisk udvikling, og vi er kendt for at være leveringsdygtige af bæredygtige løsninger til komplekse samfundsmæssige problemer inden for energi, vand, transport, miljø og klima. Disse løsninger er vi i fuld gang med at gøre smarte. Hovedårsagen til denne konference er derfor at få etableret Danmark som et Smart City-brand på et internationalt niveau for at styrke eksportpotentialet af danske løsninger.

Expo’en finder i år sted fra d. 15. – 17. november 2016.

Den danske pavillon

I CLEAN og Inno-SE ses denne Expo som vores Smart City årskonference, hvor det danske netværk mødes, taler med hinanden, styrker netværket, opdager nye samarbejdsflader og partnere, bliver inspireret af udenlandske løsninger og teknologier, og opdager hvor meget vi kan i Danmark. I år er temaet “Løsninger i byerne”, hvor omdrejningspunktet bliver at fremvise sammenhængen mellem danske byers udfordringer og de  smarte løsninger inden for energi, vand, transport, miljø og klima, der skal skabe bedre byer for borgerne. På konferencen vil byerne derfor præsentere deres bedste projekter, udfordringer og evt. lave et “call for ideas”. Virksomhederne og videninstitutionerne får derimod mulighed for at præsentere de løsninger, som har været, eller kan være med til at løse byernes udfordringer.

Formålet med den danske pavillon er, at netværket i Danmark bliver styrket, og at Danmark får etableret sig som et brand på det internationale marked, som kan lede til eksport af danske løsninger. Inno-SEs fokuserer især på de danske smarte energiløsninger, og særligt er der et fokus på SMV’ers deltagelse i årskonferencen.

Af denne grund udvikles derfor et netværks-program for den danske delegation, hvor der vil være mulighed for at deltage i Nordic Tuesday, netværksmiddage og høre oplæg og deltage i receptioner og arrangementer på pavillonen. Som udstiller på den danske stand fremhæves du som kernebidrager til udviklingen af smarte energiløsninger inden for Smart City på det nationale og internationale marked, og du er med til at præge den danske fortælling om, hvordan vi udnytter Smart City-potentialet i Danmark.

De danske udstillere

Det er muligt for dig at tilmelde dig som udstiller frem til d. 14. september. Indtil videre er allerede 6 tilmeldt som udstillere (Københavns Kommune, Aarhus Kommune, DOLL (Danish Outdoor Living Lab), Easy Park, Waste Control og State of Green). D. 21. september afholdes der udstillermøde for de danske udstillere.

Som udstiller på konferencen får du en række unikke muligheder:

  • Omfattende mulighed for at promovere jeres løsninger og kompetencer på den internationale scene 
  • Standplads på den danske pavillon 
  • Mulighed for at afholde events på den danske stand og evt. på udenlandske 
  • Eksponering af logo på pavillonen og 2 sider i den danske Smart City-brochure 
  • Styrket dit danske, nordiske og internationale netværk 
  • 2x netværkspakker med rabat

Nedenfor kan du læse mere om de to udstillerpakker, hvor du bl.a. kan finde priser, informationer om netværkspakkerne og alle dine fordele ved at udstille.

Udstillerpakke for byer

Læs mere her.

Udstillerpakke for virksomheder og videninstitutioner

Læs mere her.

Du kan også deltage som Netværksdeltager

Har du ikke mulighed for at deltage som udstiller, men er du alligevel interesseret i at deltage som en del af den danske delegation, kan du tilmelde dig vores netværkspakke her.

Netværkspakken indeholder følgende:

  • Kongresbillet til Barcelona Smart City Expo
  • 4* Hotel i centrum af Barcelona
  • 3 x 3-retters menu på forskellige restauranter
  • Transport til og fra hotel og Expo

Ovenstående netværkspakke koster DKK 8500 for medlemmer af CLEAN, og DKK 11500 for andre. Du kan melde dig til som netværskdeltager indtil 1. oktober 2016.