Bedre Bolig og effektiv energirenovering

Der er bred enighed om, at den danske boligmasse har et stort potentiale for energieffektivisering og derigennem kan opnå en bedre boligstandard. Men hvordan kan vi bidrage til, at potentialet omsættes til konkrete renoveringer? Hvordan kan vi sikre, at det sker på en kvalificeret og omkostningseffektiv måde? Hvordan motiverer vi boligejerne til at komme i gang, så renoveringen kan mindske boligernes energiforbrug og fungere som løftestang for vækst?

Spørgsmålene tages op på Energistyrelsens konference mandag d. 23. november 2015 på hotel Nyborgstrand. CLEAN er repræsenteret i paneldebatten ved Lotte Lindgaard Andersen, Projektchef for CLEAN Grøn Erhvervsvækst. Øvrige indlægsholdere og paneldebatdeltagere tæller energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt samt repræsentanter fra BedreBolig, Energitjenesten, Niras, Copenhagen Economics, VIA University College, Insero og Frederikshavn og Høje-Taastrup Kommuner.