Deltag i B2B-aktiviteter på ICN Summit i Lyon

CLEAN og Inno-SE inviterer hermed dig og din virksomhed til at deltage International Cleantech Networks (ICN) årsmøde, som afholdes d. 7.-10. marts 2017 i Lyon i Frankrig. Årsmødet finder sted sammen med ”BePositive”-messen, som er Frankrigs største energimesse inden for vedvarende energi, energieffektive bygninger og energirenovering. Du kan se yderligere oplysninger om BePositive her.

Turen byder på gode netværksmuligheder, B2B-arrangementer og virksomhedsbesøg i lokalområdet. En særlig B2B-onlineplatform vil blive åbnet i januar måned, hvor virksomheder kan få mulighed for at arrangere forretningsmøder på selve messen. Der vil på turen også blive arrangeret særlige netværksarrangementer for ICNs medlemmer, hvor du får lejlighed til at stifte bekendtskab med de lokale energi- og cleantechvirksomheder, der er tilknyttet CLEANS søsterklynger i ICN-netværket fra bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, UK, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Østrig, USA, Canada og Sydafrika.

Udover netværksmuligheder, virksomhedsbesøg mm. kan du også vælge at deltage på en lokal vintur til Beaujolais vingård eller at deltage i den afsluttende skitur til Grenoble sammen med de andre netværksdeltagere.

Du kan reservere din plads direkte på ICNs hjemmeside her. Her finder du samtidig oplysninger om de fordele, som CLEAN har som kernemedlem af ICN, og oplysninger om de andre medlemmer i det internationale netværk. Samtidig kan du også her finde information om ”ICN Passport”, der giver CLEAN-medlemmer mulighed for at benytte andre klyngers ekspertise og faciliteter (kontorplads, direkte kontakt til lokale kunder mv.), som kan være særligt nyttige i forbindelse med eksportfremstød og lign.