Gratis bus- og netværkstur til New Energy-messen i Husum

New Energy er en tilbagevendende, international messe med flere side-arrangementer og konferencer centreret om den grønne omstilling, nye energiteknologier og seneste forskningsresultater.

Innovationsnetværket Smart Energy og FURGY CLEAN Innovation arrangerer sammen med IDA og Green Tech Center en netværkstur til messen for virksomheder og aktører med interesse for grøn omstilling. På turen vil du møde andre danske aktører med samme interesse, og vi vil præsentere de nyeste dansk-tyske tiltag inden for energiområdet.

Vi tager af sted fra Odense kl. 06.00 med opsamling i Bramdrupdam, Aabenraa og Flensborg (se højre spalte). Vi ankommer til messen kl. 9.30, tids nok til at deltage i fredagens New Energy program.

Ved tilmelding vælges ét af nedenstående konferencespor om formiddagen og et af nedenstående workshops om eftermiddagen:

Konferencespor

  • Innovative energiprojekter i grænseregionen
  • Tyske finansieringsmuligheder for energi- og miljøprojekter (På tysk)

Workshops

  • Workshop Overvågning og potentiale til optimering – Effektivitet af biogasanlæg (Interreg projekt)
  • Workshop PE:region – Cross-border power electronics (Interreg projekt)
  • Workshop Energieffektivitet i virksomheder – En sammenligning af Danmark og Tyskland

Arrangementet tiltrækker hvert år mere end 10.000 personer fra 25 lande, som besøger de mere end 200 virksomhedsstande og har deltagelse fra energiministeriet i SchleswigHolstein, som giver indblik i Tyskland som marked for energiteknologi. Deltagelse i konferencen er gratis.

FREDAGENS PROGRAM

Kl. 06.00 Afgang fra første opsamlingssted, Odense –
Gratis rundstykker og kaffe i bussen
Kl. 09.00 Kort oplæg i bussen
Kl. 09.30 Ankomst Husum
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 16.00 Afgang fra Husum