Kursus om grundlæggende varmepumpe- og køleteknik

Målsætningen er bl.a. at give ‘ikke-kølespecialister’ et fagligt kompetent grundlag for at indgå i dialoger med eksperter på køle/varmepumpe-området

Innovationsnetværket Smart Energy har i samarbejde med vores medlem Aarhus Maskinmesterskole og CLEAN sammensat et todages køle/varmepumpe-kursus til “ikke-specialister”, der kombinerer teoretisk viden med praksis gennem øvelser ved køle- og varmepumpeanlæg.

Det ‘Grundlæggende Varmepumpe- og Kølekursus’ giver en forståelse for, hvordan traditionelle køle- og varmepumpeanlæg virker, hvordan de er opbygget samt en forståelse for deres terminologi. Målsætningen er bl.a. at give ‘ikke-kølespecialister’ et fagligt kompetent grundlag for at indgå i dialoger med eksperter på køle/varmepumpe-området. Det er muligt at tilmelde sig dagene enten samlet eller separat.

Kurset er en gennemgang af den grundlæggende køleteknik. Vi benytter øvelser ved forskellige undervisningskøleanlæg, og deltageren bliver introduceret for sammenhængen mellem teori og praksis. Kurset er et todages kursus men excl. overnatning. Sproget er i udgangspunktet dansk.

Praktisk information:

Pris: 4.000 DKK + moms for begge dage eller 2.500 DKK + moms pr. dag for medlemmer af CLEAN. Prisen er beregnet ud fra 6 deltagere og reduceres gradvist til det halve ved maks. 12 deltagere.

Medbring egen PC.

Mulighed for rabat på nærliggende hotel.