Messe: Boligdage med energi i Vejen

Compass Fairs, Skandinaviens største messearrangør, inviterer til Bolig- og Livsstilsmesse, lørdag og søndag d. 7. og 8. marts 2015 i Vejen Idrætscenter.

Glem alt om de kommende måneders bidende vinterkulde. Inden vi får set os om, er foråret og sommeren over os, og boligen og haven vil igen danne rammen om massevis af kvalitetstid med familie og venner, ligesom mange af drømmene i boligen skal realiseres.

Som den helt perfekte optakt til både foråret, lysten til selvforkælelse, fokus på lækker mad samt de kommende boligforandringer, indbyder Compass Fairs, Skandinaviens største messearrangør, til Bolig- og Livsstilsmesse, lørdag og søndag d. 7. og 8. marts 2015 i Vejen Idrætscenter.

Som noget nyt har Udvikling Vejen, CLEAN Grøn Erhvervsvækst og energihåndværkerne oprettet et grønt Energiområde på messen, hvor du kan få inspiration til energirenovering af boligen, og stille spørgsmål om energirenovering til energihåndværkerne, pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv.

Du kan også få gratis energitjek af boligen. 

Husk at printe din fribillet på www.boligdage.dk

Vi kan godt love gæsterne en rigtig god oplevelse med en verden af inspiration, trends, tips og ideer indenfor blandt andet køkken/bad, indretning, møbler, belysning, livsstil og velvære, ligesom der på messen vil være et eksklusivt gastronomisk område, der byder på smagsprøver og andre spændende oplevelser for sanserne.

Der er massevis af kreative indslag på messen, herunder præsentation af produktnyheder, eksklusive messetilbud, hvor der virkelig er noget at hente, mulighed for at vinde meget flotte præmier i forskellige publikumskonkurrencer samt andre spændende indslag, der gør det rigtigt fornøjeligt at tage på messe.

Vil du udstille på messen?
Er du energihåndværker, og ønsker du at blive udstiller på messen, så kontakt Janne Kruse fra Udvikling Vejen på Mobil: 25 34 75 07 eller Mail: jk@udviklingvejen.dk