CLEAN udforsker waste-to-energy markedet i Spanien

Under Coolsweep projektet blev der den 2-3 juni 2015 i Bilbao afholdt konference med temaet ”Waste as a Ressource”. CLEAN var blandt deltagerne for at udforske markedsmuligheder for danske virksomheder.

Spanien er et interessant marked for danske virksomheder, der har specialiseret sig inden for affaldshåndtering, da der er et stort uudnyttet potentiale for innovative løsninger. Der ses nu både politisk og kommerciel vilje i landet til at implementere bedre, energieffektive løsninger. Og behovet for nytænkning er presserende. Spanien præsterer for lidt, når det kommer til implementering af EU’s affaldsdirektiver, og ifølge National Statistical Institute (INE) blev der i 2012 indsamlet 22,4 millioner tons affald, hvoraf 53,6% genanvendes, 39,6% kommer på lossepladser og blot 6,8% udnyttes til energi.

zabalgarbi wte_plant
Site visit på Zabalgarbi WTE plant
coolsweep146
Bilaterale projekt- og forretningsmøder

140 deltagere fra Østrig, Belgien, Norge, Ecuador, Frankrig, Italien, Polen, Danmark og Spain var derfor samlet for  at diskutere affald som en ressource gennem konferencen i Bilbao med workshops om løsninger og nye forretningsmuligheder. Udover præsentationer, bilaterale projekt- og forretningsmøder, deltog CLEAN i et site visit på et waste-to-energy anlæg i Zabalgarbi, Galindo Sludge waste-to-energy Plant og Basque Network of Science and Technology pilot plants.

Du kan se præsentationerne fra konferencen her