Klimaplan – Middelfart lancerer Strategisk Energiplanlægning 3.0

Vejle, Middelfart, Kolding og Fredericia var ophavskommuner for Danmarks første tværkommunale strategiske energiplan, der bl.a. inspirerede den nationale vejledning om strategisk energiplanlægning. Efterfølgende skabte kommunerne Strategisk Energiplanlægning 2.0, og nu er en 3.0 ambition landet. Strategisk energiplanlægning er en naturlig del af kommuneplansamarbejdet i trekantområdet på det grønne område. Men strategisk energiplanlægning er meget mere end geografi og hvad myndigheder mener om grøn omstilling. Det er i høj grad vinklet på partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder, organisationer mfl. der har dét til fælles, at de vil den grønne omstilling – derfor er det en tilgang, der appellerer til CLEAN medlemmer, som er åbne overfor den type problemløsning.
Barneskoene er allerede trådt – også i andre kredse, f.eks. hos Energiklyngecenter Sjælland, Hovedstadsprojektet ”Energi på Tværs”, dannet af hovedstadens borgmestre eller Energiplanfyn.dk.
De erfarne parter anbefaler andre kommuner og selskaber at danne en bindende organisatorisk konstruktion for at realisere den strategiske energiplanlægning. Erfaringerne peger på to grundlæggende argumenter for at samarbejde om strategisk energiplanlægning:
1. Energioplande: Der er fælles energiselskaber i området, der kan samarbejde, f.eks. kan gylle fra en kommune blive brugt i et biogasanlæg placeret i nabokommunen osv. Det giver bedst mening at koordinere.
2: Viden: Strategisk energiplanlægning har ikke nogen stor snitflade med traditionel varmeplanlægning i kommunerne. Derfor er det et helt nyt arbejdsområde, med nye og mange relevante lovgivninger. Det fordrer at problemløsere blandt virksomheder og forsyningsselskaber i høj grad kommer på banen i de nye samarbejder.

ESCO 2.0 Dét efterlyser kommuner i fremtiden

-”I fremtiden vil de store problemejere, som f.eks. kommunerne efterlyse rådgivere, der kan arbejde for at ESCO projekter på energiområdet bringer bygningernes energiniveau ned til niveau for nybyggeri og garanterer et sundt indeklima”, siger Morten Westergaard, Klimachef i Middelfart Kommune. Så klar lyder udmeldingen fra en myndighed, og det skal ses som en opfordring til CLEANs andre medlemmer om at tænke endnu flere parametre ind i ESCO-tilgangen i det fremtidige arbejde.

Ved at stille ambitiøse krav udfordres projekterne og virksomhederne, og finansieringsmodellen vil sikre at de lavt-hængende frugter plukkes, og at disse anvendes til at høste de vanskeligere tilgængelige frugter. Man kan sige at de korte tilbagebetalingstider er med til at finansiere dem med længere tilbagebetalingstider.

Ved at være ambitiøs i sit udgangspunkt opnås indsigt i omkostningerne. Mange succesfulde eksisterende ESCO-projekter er baseret på, at ESCO giver en garanti på energibesparelser, der ligger inden for virksomhedens repertoire. En af udfordringerne er imidlertid at mange ESCO-virksomheder fortsat har et begrænset repertoire og derfor ikke identificerer energibesparelser/sundhedsgevinster/space management eller energifleksibilitet, fordi meget er uden for eget felt. Der er f.eks. på skoler et kæmpe potentiale for forbedringer af indeklima og energi. Desuden er der problematikken med brug af kvadratmeterne i offentlige bygninger. I omkring 50% af tiden står en bygning i tomgang. Mange aktiviteter kan samles på få steder, hvis der fokuseres på space management.

Optimal forbrug af energi, når den er billig og tilgængelig, er en vigtig del af Smart City og Intelligente energibygninger. Et eksempel på dette er et samarbejde mellem myndigheder og Dansk Energi, hvor der arbejdes på en mærkningsordning, der skal sige noget om bygningers energifleksibilitet. Dette kan eks. være om bygningens termiske egenskaber, og mulighed for bedring af termiske egenskaber for at lagre energien i bygningerne når den er billig og til rådighed.