Gennembrud for dansk systemeksport til USA

CLEAN har været med til at facilitere et konsortium bestående af foreløbigt seks underleverandørere, som netop har indgået en eksklusivaftale med den amerikanske udviklingsfond NulPower Thermal LLC om opbygning af et fjernvarmeanlæg til over 150 mio. DKK.

Aftalen er et udtryk for den grønne bølge, der i øjeblikket skyller ind over USA med fokus på at ekspandere fjernvarmenettet i USA med 33% inden 2020. Det er en stor mulighed for danske teknologier og virksomheder, som er rige på innovativ viden og ekspertise.

Projektet vil blive endeligt implementeret fra 1. kvartal 2016.

CLEANs International Director, Carsten Møller, fortæller dette om projektet:

”Samarbejdet har været kendetegnet af et unikt sammenspil, der er opbygget på åbenhed og tillid mellem partnerne, hvor alle ”har lagt hånden på kogepladen” og med ildhu, engagement og økonomi har deltaget i udviklingen af projektet. Dette samarbejde cementerer tankegangen bag systemeksport, og vi er endda kun lige begyndt.”

Ønsker du at læse mere om projektet, så læs vores pressemeddelelse her eller kontakt Carsten Møller.