REFURB 2.0

Dette EU-projekt skal gøre det mere enkelt for boligejere at få energirenoveret deres hus og dermed skabe vækst hos virksomheder i branchen.

Baggrund

Renovering af den private boligsektor i retning af øget energieffektivitet er alvorligt bagud i Europa. Vi bruger 40 % af al vores energi i bygninger, og skal vi i mål med EU-mål i 2050 om energineutralitet og grøn energiforsyning, skal vi også skære massivt ned på energiforbruget. Dette projekt skal gøre det nemmere og finansielt mere attraktivt for boligejere at gennemføre omfattende (dyb) energirenovering.

En mulig løsning på denne udfordring er brugen af et såkaldt ’one-stop-shop” koncept. REFURB 2.0 vil bygge bro mellem udbud og efterspørgsel og tackle det komplekse samspil af forhindringer gennem en koordineret procesorganisering, innovation og optimering.

Formål

Formålet med projektet er at fremme omfattende energirenovering, altså 50-80 % energi-energibesparelse gennem udvikling af en attraktiv og lettilgængelig pakkeløsning til boligejerne.

Et af projektets primære formål er at bygge bro mellem udbud og efterspørgsel ved at:

  • udvikle en holistisk tilgang til renoveringsprocessen, hvor teknologikombinationer udløser trin-for-trin dyb energirenovering af eksisterende, private beboelses-ejendomme i retning af NZEB-standarder.
  • tilpasse de teknologiske løsninger til boligejernes “sprog” og beslutningsprocessens psykologi
  • udvikle et online værktøj som viser boligejeren helhedsløsninger og en vej til valgaf energineutralitet og grønne løsninger
  • udvikle en kvalitets- og performanceprotokol for at opbygge tillid på efterspørgselssiden

De ovennævnte aktiviteter vil resultere i dedikerede renoveringspakker til forskellige markedssegmenter og regioner i Europa, startende med den private boligsektor.

Varighed

April 2015- april 2018.

Projektpartnere

CLEAN, ProjectZero, Aalborg Universitet, Vito, Bostoen, Leidal, Fryslan, Fudura, Recticel, ISW, Bauverein, BSC, TREA. Parterne støttes med samlet omkring 15,5 mio. kr. fra EU. Heraf går de 3,2 mio. kr. til de danske partnere. CLEAN´s andel er 1,26 mio. kr.

CLEAN er arbejdspakke leder for kommunikation og har desuden en væsentlig rolle i forhold til at bygge bro til leveran-dørleddet, samt udvikle og teste et attraktivt pakketilbud.

Finansiering

Horizon 2020 er bidragsyder.