SMART CITY

I CLEAN bygger vi broer mellem de rette aktører for at sikre, at byudvikling sker på den mest energi- og ressourceeffektive måde.

For os bygger konceptet Smart City på integrationen af innovative teknologier, løsninger og efterspørgselsdrevet vækst og udvikling. Vi tager udgangspunkt i at støtte byer i at organisere deres drift smartere, så de samme ressourcer rækker til stadigt flere borgere i vores hastigt voksende byer. CLEAN arbejder i rammen af at skabe samarbejder på tværs af sektorer, byer og organisationer, og her lægger brugen af Big Data under, da indsamling og udnyttelse af data om fx adfærd, trafik, forbrug og forsyning skal give byens udviklere en dybere forståelse af borgerens brug af byen. Målet er at udvikle byer, der er så ressourceeffektive og “liveable” som muligt.

Idet markedet for smarte løsninger i byerne forventes at stige ekspotentielt i takt med byernes vækst og den teknologiske udvikling, er det vigtigt at udnytte potentialet i Danmark. For at kunne gøre dette kræves der samarbejde i mellem Danmarks forskellige aktører på tværs af værdikæder og brancher, for de komplekse udfordringer kan sjældent adresseres med en enkelt løsning fra en enkelt aktør. Der skal løsninger til, og gerne af den integrerede slags.

Vi betragter i CLEAN derfor vores medlemmer som vores omdrejningspunkt – det er jer, som er CLEAN og som skal udvikle fremtidens løsninger og smarte byer. Med den Triple Helix konstellation, som CLEANs organisation har, indgår både virksomheder, offentlige institutioner og videninstitutionerne. Grunden til at CLEAN benytter netop denne Triple Helix konstellation, er fordi at den bærer en vigtig lødighed med sig, idet de tre ben sikrer innovation i et samspil af partnere, fremfor blot at bære et kunde/leverandør-forhold frem. Med denne funktion udgør hver part en vigtig rolle, og der er derfor flere ting, du som medlem kan få ud af at være med i CLEAN, når det drejer sig omi udviklingen af fremtidens smarte byer:

Som virksomhed kan du få overblik over, hvad det er for nogle byer, som er med i CLEANs nationale og internationale netværk, og derved få indblik i den efterspørgsel, de har. Dette kan hjælpe din virksomhed med at lave løsninger, som er mere direkte målrettet byernes behov. Det er med til at drive smarte løsninger frem og sørge for, at de nyeste teknologier bliver udviklet i retning mod borgerens velbefindende – en prioritet, som ligger højt på byernes agenda. Som virksomhed er det den teknologi, du kan byde ind med, som har højest værdi, fordi at den kan blive en del af en løsning. I sidste ende er løsninger bygget op af de enkeltstående teknologier, og det er samspillet mellem disse teknologier, der skal løse de store udfordringer i samfundet. Gennem innovative kombinationer af teknologi og samarbejder er der et utal at uudforskede løsninger, som kan bringe værdi til vores byer og lede til vækst og jobskabelse i vores samfund. I en tættere dialog og et bedre samspil med byerne, kan din teknologi blive sat i spil med de byer, som vil være fremtidens smarte by, og som er klar til at være med i udviklingen.

Som offentlig institution repræsenterer du det marked, der er for de mange virksomheder, der gerne vil være med til at løse de udfordringer, der er for byer og byens borgere. På samme tid er det dig, som sidder med udfordringerne i byerne, der skal findes løsninger til. Med den stadigt voksende urbanisering og klimaforandring, står fremtidens by over få et utal af udfordringer som fx by-fortætning, mobilitetsbesvær, ineffektiv infrastruktur, et større ressourceforbrug, og flere skybrud i men uden et kloaksystem, som kan bære dem. Disse praktiske udfordringer ligger under overfladen, for på samme tid skal byen være liveable, flot og ren – den skal være god at bo i, æstetisk tiltrækkende, den skal være nem at komme rundt i og det skal være nemt at få udbytte af de tilbud, en by har for, at det som borger er godt at bo inde i byen i alle stadier af livet. Disse udfordringer får kun løsninger i tæt samspil med teknologierne, som virksomhederne kan tilbyde. Det er dette knudepunkt, du som en del af CLEAN, kan være med til at skabe. Her kan du bringe de mål, der er for din by, ind i Danmarks største cleantech-forum, hvor du kan møde de mennesker, som skal og kan løse de udfordringer, der ligger foran os.

Som videninstitution sidder du inde med den distributive innovation og viden, som skal sikre at byerne og virksomhederne er oplyste, og som skal bringe dem videre frem i udviklingen af de løsninger, som kan løse nogle af byernes største udfordringer. Som videninstitution bringer du viden omkring fremtidens teknologier og muligheder til bordet, og sikrer, at vi i Danmark har de kompetencer, der skal til for, at byerne kan udvikle sig i en smart retning. Ligeledes kan du i CLEANs netværk blive opmærksom på de konkrete udfordringer og metaudfordringer som er present og vigtige, og hvilke kompetencer, der skal til for, at vi kan uddanne den arbejdskraft, der er behov for i Danmark. Dette er med til at sikre vækst og job i Danmark til de færdiguddannede, som kan være med til at bidrage til et bedre og mere funktionelt Danmark. I samspil med den private og offentlige sektor, kan videninstitutionerne her få bragt den rigtige og relevante viden i spil sammen med samfundet. Helt konkret kan du som viden institution lave test- og demoaktiviteter af nye teknologier, indgå i forskellige projekter som eksperter og være med til at kvalificere den faglighed, der arbejdes med i det offentlige og private.