Cirkulær byer

Dansk Design Center og Clean inviterede seks kommuner til at deltage i et 2-årigt innovationsforløb med støtte fra Realdania.

Kommuner med lokale cirkulære udfordringer

Projektet var målrettet kommuner med høje ambitioner om at arbejde både systemisk og i praksis med lokale cirkulære udfordringer i samarbejde med virksomheder, forskningsmiljøer og borgere samt i tæt sparring med andre danske kommuner. Kommunerne kunne tage afsæt i deres egne lokale handlingsplaner og problemstillinger i innovationsforløbet. Efter endt forløb stod kommunerne med en testet cirkulær løsningsmodel på en konkret problemstilling.

Innovationsforløbet imødekom kommunernes behov for en mere systemisk, tværsektoriel og holistisk tilgang til den cirkulære omstilling. Dansk Design Center og CLEAN faciliterede forløbet med kommunerne med afsæt i designmetoder og bidrog til, at de nye cirkulære løsninger blev udviklet sammen med de rette aktører og samarbejdspartnere.

Forløbene havde fokus på at:

  • Øge samarbejde og udvikling på tværs af ressortområder i den enkelte kommune
  • Opbygge kompetencer og viden om systemtænkning og cirkulære løsningsmodeller
  • Sikre politisk forankring af viden via en følgegruppe for politikere i de deltagende kommuner
  • Skabe og teste konkrete cirkulære løsningsmodeller sammen med industri, erhvervsliv, forskning og civilsamfund
  • Understøtte tværkommunalt samarbejde, hvor sparring og videndeling mellem kommuner om cirkulære løsningsmodeller og systemisk udvikling fandt sted
  • Opbygge et ‘community’ af ambitiøse cirkulære byer

Innovationsrådgiver og community

Hver kommune fik tilknyttet en innovationsrådgiver til forløbet, som rådgav den lokale test. Yderligere blev de deltagende kommuner en del af et Cirkulære Byer-Community, der blev opbygget undervejs, med målet om at inspirere til forankring i kommunerne og styrke samarbejdet omkring den grønne og cirkulære omstilling fremadrettet.

Partnere

Med danske og internationale partnere ombord, såsom BLOXHUB, Ellen MacArthur Foundation og C40, blev dette danske innovationsforløb også formidlet internationalt for at inspirere andre byer i verden til at arbejde systemisk og holistisk med cirkulære byløsninger.

Varighed
31/08/2021 – 29/02/2024

Budget
5.460.000 DKK

Støttet af


Vil du vide mere?


Partnere


Andre projekter

Alle projekter
  • Trace

  • Poseidon

  • Beyond Beta – CleanTech Acceleration

  • CO2 Vision NeXt