Erhvervsfyrtårn for Vandteknologi 2.0

I Region Midtjylland samler Erhvervsfyrtårnet for Vandteknologi den danske vandsektor og skaber stærke, innovative partnerskaber mellem forsyningsselskaber, erhvervsliv, videninstitutioner, offentlige aktører og innovative små og mellemstore danske virksomheder. Erhvervsfyrtårnet favner den samlede danske vandsektor og har til formål, gennem en lang række udviklingsprojekter, at bidrage til en CO2- og klimaneutral vandsektor inden 2030.

Ambitioner og mål

  • Skabe et internationalt knudepunkt for innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger
  • Udvikle verdens mest bæredygtige, klimarobuste og digitale vandforsyning
  • Fordoble eksporten af vandteknologi fra 20 til 40 milliarder DKK i 2030 og skabe nye danske arbejdspladser
  • Bidrage til en CO2- og klimaneutral vandsektor i 2030
  • Øge antallet af start-ups og SMV’er inden for vandteknologi i Danmark
  • Opbygge et verdensførende højt fagligt forsknings- og vidensmiljø indenfor vandteknologi
  • Opbygge et verdensførende vidensgrundlag for livslang læring indenfor vandteknologi

Syv fokusområder, to projekter og seks hovedaktiviteter

Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi er et program, der omfatter syv fokusområder, to projekter og seks hovedaktiviteter, og som frem til og med februar 2026 b.la. skal understøtte forskning og innovation, bidrage til udvikling af et stærkere økosystem og sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Målet er at etablere et stærkt nationalt fyrtårn, der samler virksomheder, vandselskaber, videninstitutioner og kommuner i hele landet med det formål at fremme den grønne omstilling, bekæmpe klimarisici og udnytte potentialet i udvikling af danske vandteknologier og -løsninger.

Vil du være med til at løse nogle af verdens vandproblemer i fremtiden?

Erhvervsfyrtårnet har iværksat flere projekter som en del af en større indsats for at løfte arbejdsstyrken i vandsektoren.

 Læs mere om projekterne

Varighed
07/03/2023 – 28/02/2026

Budget
124.600.000 DKK

Støttet af


Vil du vide mere?


Partnere


Andre projekter

Alle projekter
  • Trace

  • Poseidon

  • Beyond Beta – CleanTech Acceleration

  • CO2 Vision NeXt