Sådan er man en god nabo – historien om Jonna og Kurts regnbed

Klimatilpasningscase: Sådan er man en rigtig god nabo – historien om Jonna og Kurts regnbed.

Hos Jonna og Kurt Andersen på Egevej i Middelfart, har de faktisk aldrig haft problemer med deres regnvand. Alligevel valgte ægteparret at takke ja til at blive en del af Middelfart Kommunes projekt ”Klimabyen” hvor man kort fortalt etablerer grønne klimaløsninger, der skal afhjælpe de problemer, der har været i byen med oversvømmede kældre, vand på terræn og overløb til Lillebælt. 

I Jonna og Kurt Andersens tilfælde betød det, at de gik med til at frakoble deres regnvand fra det fælles kloaksystem og håndtere det på deres egen grund. For selvom de ikke selv har oplevet problemer med oversvømmelse, så har mange af deres naboer ikke haft samme held.  

”Vores primære grund til at være med var, at vi kunne hjælpe andre. Det lyder så helligt, men det startede sådan. Hvis vi kunne være årsag til, at andre ikke får vand i kælderen, så ville vi gerne det” siger Kurt Andersen, der er pensioneret skibstømrer.  

Hvilken løsning er den rigtige? 

Når man vælger at håndtere regnvandet på sin egen grund, er der flere forskellige løsninger, men kan benytte sig af. Alt efter, hvad man ønsker at bruge vandet til, om man bare vil af med det eller rent faktisk bruge det til noget, er der et væld af muligheder. Nogle vælger at opsamle og genbruge vandet til for eksempel toiletskyl eller bilvask, mens andre bruger det æstetisk til at skabe et vandløb igennem haven – eller man kan gøre som Jonna og Kurt Andersen, og vælge et regnbed.  

”Det skulle være noget, vi kunne overkomme. Vi er ikke dem, der render i haven i tide og utide, så det skulle være nemt at holde” siger Jonna Andersen, der er pensioneret sygehjælper og Kurt supplerer ”Vi fik information om alle mulighederne, der var med faskiner, opsamling, regnbede og så videre, og vi blev enige om, at det skulle så tæt på nul, som muligt, når vi fik medregnede tilslutningsbidraget ” 

Tilslutningsbidraget udgjorde i Jonna og Kurt Andersens tilfælde 23.000 kroner, og deres egen investering er derudover løbet op i 4-5000 kroner. 

Simpel og smertefri proces  

Efter beslutningen om regnbedet var vedtaget, var det bare at gå i gang. En nedsivningstest, som Kurt selv stod for, viste at grunden egnede sig fint til nedsivning. Derefter begyndte han selv at vende tagrenderne om, så de løb mod haven, i stedet for fælleskloakken. Entreprenøren koblede kloakken fra, og herefter blev der støbt en vandrende i cement, der leder vandet fra tagrenden gennem terrassen og ned til græsplænen. Kurt lagde selv fliserne om, så de hælder mod renden, og vandet bliver ledt via en fordybning i plænen til regnbedet. Efter regnbedet var gravet ud, valgte Jonna i samarbejde med en havearkitekt de planter, bedet skulle bestå af, og dem plantede de i fællesskab. 

”Processen har været hyggelig. Vi ha haft det sjovt, og haft et godt forhold til entreprenøren. ” siger Jonna Andersen.  

Fem år senere 

Skulle der komme så meget vand, at det ikke kan nå at sive ned i regnbedet, er der lavet en rende fra bedet til naboens bålplads. Men i de fem år, der er gået siden Jonna og Kurt Andersen fik deres regnbed, har de kun oplevet det en enkelt gang. Og selve vedligeholdet af løsningen er de godt tilfredse med: 

”Vi oplever ingen gener overhovedet. Vi sørger for at feje renden, og klippe fordybningen i plænen, men det er nok en gang om måneden. ” siger Kurt Andersen.   

Regnbedet står stadig fint og frodigt, selv efter sommerens tørke, men Jonna fortæller, at det ikke er de helt samme planter, bedet nu består af: 

”Der er ukrudt, hvor der ikke skal være det, og de planter, der var der før, har faktisk overtaget en del. Men det gør ikke noget.” 

Først og fremmest var det vigtigste for parret nemlig at det skulle være en praktisk løsning. Og sådan bliver den da også præsenteret, når der jævnligt kommer besøg, for eksempel fra anlægsgartneruddannelser: 

”Når de har set de fine haver hos nogle af naboerne, hvor der både er åbne stenrender, hvor vandet bugter sig og hvor der kommer vand ud af et rør i skrænten, så siger de gerne, når de kommer her: ”Og så kan det også gøre sådan. ”” griner Jonna Andersen. 

Gå i gang! 

Arbejdet med Klimabyen i Middelfart er endnu ikke afsluttet, så derfor er det stadig for tidligt at svare på, om Jonna og Kurt, og resten af de grundejere, der selv håndterer deres regnvand i området, har gjort en forskel. Kurt fortæller dog, at han ikke har hørt om vand i kældrene siden projektet gik i gang, og de er begge enige om, at det var den helt rigtige beslutning: 

”Vi er så glade for det. Så vores råd til andre er helt klart: Prøv det. Gå i gang!”  

 Vidste du, at 

• Klimatilpasning er en betegnelse for løsninger, der blandt andet kan minimere risikoen for oversvømmelser ved skybrud og ekstremregn? Læs mere HER (link til Har du regnet den ud?) 
• Regnbede kan udformes meget forskelligt? Bliv inspireret HER (link til bolius) 
• Der findes uddannede klimaentreprenører, som eksperter på netop klimatilpasning? Find dem HER 

 Læs mere om Klimabyen HER (http://www.klima-byen.dk/tema/regnhaver 

Se tegningerne og planteoversigten for Jonna og Kurt Andersens have (https://haveselskabet.dk/den-praktiske-regnhave)