19. jun 2024

Solum: Robotsortering giver op til 90 % rene affaldsfraktioner til genanvendelse

Solum blev grundlagt i 1986 af landmanden Christian Christensen med fokus på jordtyper og jordforbedring. I dag udgør salg af jordprodukter to tredjedele af virksomhedens omsætning. Ud over dette beskæftiger Solum A/S sig med sortering af byggematerialer og affald. Virksomheden har investeret i landets første robot til sortering af byggeaffald, som kan opnå en renhedsgrad på op til 90 % i de sorterede fraktioner. I øjeblikket tester udviklingsdirektør Anne Dorthe Fethers robotten og anlægget med støtte fra blandt andre Clean.

I dag bliver bygningsaffald sorteret ved hjælp af en gravko og manuel håndtering. Medarbejderen i gravkoen udvælger det, som kan ses med det blotte øje, hvilket resulterer i en genanvendelsesprocent på omkring 10 % af den samlede masse. Dette er meget lavt i forhold til Danmarks mål om 70 % genanvendelse eller materialeudnyttelse af bygge- og nedrivningsaffald. Derfor har Solum investeret i et automatisk robotanlæg, der kan scanne affaldet og sortere det i otte fraktioner med en renhedsgrad på op til 90 %.

 

Jo renere fraktioner des højere pris kan man få, når vi sender det videre til genanvendelse – Anne Dorthe, Udviklingsdirektør, Solum A/S

 

Solum er i øjeblikket ved at optimere deres robotanlæg med midler fra blandt andre Clean – Danmarks Vand- og Miljøklynge – gennem et videnbroprojekt. I samarbejde med DTU sammenligner de sortering af byggeaffald udført på traditionel vis med gravko og manuel håndtering med den nye robotsortering. Formålet med projektet er at få dybere indsigt i sammensætningen af blandet byggeaffald og at indsamle data, der viser, hvor meget mere effektiv robotsorteringen er sammenlignet med traditionel sortering. Disse data skal bruges til at optimere sorteringsprocessen med henblik på at opnå højere genanvendelsesgrader.

Læs mere om projektet her

 

1 container fremfor 10

I dag kræver Affaldsbekendtgørelsen, at byggepladser sorterer affald i op til 10 fraktioner. Dog er der to undtagelser: Hvis affaldsmængden er under et ton, kan man undlade at sortere. De fleste containere på byggepladser vejer dog mere end et ton og kan derfor ikke drage nytte af denne undtagelse. Alternativt kan man dokumentere, at indholdet af containeren kan genanvendes inden, det sendes til sortering. Dette er, hvad Solum arbejder på at opnå, så byggepladser kan nøjes med én container fremfor 10.

 

Hvis du kan dokumentere at indholdet i en container kan gå til materialenyttiggørelse, kan du få tilladelse til at sende det til sortering på et sorteringsgodkendt anlæg, men hvordan dokumenterer du det? Det er problemet i dag! – Anne Dorthe, Udviklingsdirektør, Solum A/S

 

Solum og Anne Dorthe er bevidste om, at håndværkere på byggepladser arbejder hurtigt, og pladsen kan være trang, især i byområder. At have 10 containere er ikke altid en mulighed. Derfor arbejder Solum på en løsning, der kan dokumentere indholdet af én container, og ved hjælp af AI og kamera, der kan fortælle, hvis noget forkert kommer i. En løsning og projekt, der er støttet med midler fra byggeklyngen, We Build Denmark. Derved skal løsningen løbende kunne dokumentere indholdet og spare på antallet af containere, da alt kan komme i 1 container fremfor 10.

 

Containerens indhold, der også er dokumenteret, kan derefter sendes til robotanlægget og sorteres i rene fraktioner nemmere og enklere. Derved hjælper de projekterne fra klyngerne hinanden da data og viden fra videnbroprojektet kan bruges i det andet projekt og omvendt.

 

Data og viden er alt

Solums kommende løsning vil kunne hjælpe byggebranchen med at blive bedre til at sortere. Ved at have data og viden om materialerne kan det skabe nye værdikæder, der kan understøtte Danmarks ambitioner om højere materialeudnyttelse. Allerede nu har Solum skabt et ny værdikædesamarbejde omkring 3D-printet huse ved hjælp af det sorterede byggeaffald sammen med WOHN. Derfor er Solum A/S og Anne Dorthe Fethers også glade for deres medlemskab i Clean, hvor de har fået midler til at teste deres løsning og få endnu mere viden.

 

Hvis vi ikke har data, kan vi ikke forbedre vores løsning – Den information som videnbroprojektet giver os er vigtigt, da det kan fortælle, hvor meget bedre robotsorteringen er end manuel/traditionel sortering – Anne Dorthe, Udviklingsdirektør, Solum A/S

 

Bliv medlem af Clean i dag


Vil du vide mere?


Aktuelt

Alle nyheder
Nyhed

7. jun 2024

Strammere lovgivning mod PFAS åbner nye innovationsmuligheder

Nyhed

17. maj 2024

Otte nye videnbroprojekter godkendt til test og demo af miljøteknologiske løsninger

Case

15. maj 2024

Updrift Copenhagen: Bæredygtig klimatilpasning

Nyhed

15. maj 2024

Tre medlemmer af Clean får midler til internationale muligheder

Nyhed

17. apr 2024

Clean er igen i år vært for Tech Tour med over 45 investorer

Nyhed

2. apr 2024

Syv danske virksomheder modtager midler til internationale aktiviteter

Case

20. mar 2024

EWA Sensors: En simpel sensor med komplekse data

Nyhed

13. mar 2024

800.000 kr. tildelt projekter med fokus på vand- og miljøteknologiske løsninger

Case

27. feb 2024

TheNewSort: LOOP gør en forskel for Startup

Case

13. feb 2024

Fremtidens carbon capture – Forebyggelse af biprodukter af aminbaseret CO2-fangst

Case

8. feb 2024

Kleen Hub: En lokal løsning med global Indflydelse på engangsaffald

Clean og Danish Export Association indgår afalte om større samarbejde. Fra venstre: Scott Allison (Clean), James Armour (Clean), Ilse Korsvang (DEA) og Klaus Kattenhøj (DEA). (c) Clean
Nyhed

30. jan 2024

Clean og Danish Export Association indgår aftale

Nyhed

19. jan 2024

Fem SMV’er modtager støtte til international satsning