7. jun 2024

Strammere lovgivning mod PFAS åbner nye innovationsmuligheder

Regeringens forslag til en ny PFAS-handlingsplan indebærer bl.a. et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler. Det vil medføre et nødvendigt skifte i vores industriproduktion, som kan gavne både miljøet og erhvervslivet. Illustration: Ingeniøren.

Vores teknologiske udvikling har medført mange teknologiske landvindinger og en række fantastiske produkter og teknologier, som har bidraget til vores moderne levevis. Bagsiden af medaljen er ofte, at vores jagt på løsninger også kan medføre nye problemer for naturen og menneskeheden.

De såkaldte ‘evighedskemikalier’ fra PFAS er en integreret del af utallige produkter. Deres kemiske karakter gør dem vanskelige at nedbryde, hvilket skaber et stigende problem med forurening af vores omgivelser. Forbud og streng lovgivning er ofte den eneste effektive måde at udfase disse skadelige kemikalier på. Samtidig åbner det op for et spændende innovationspotentiale: Hvordan kan vi udvikle nye stoffer eller produkttyper, der kan erstatte dem uden at true miljøet og menneskers sundhed? Lovgivningen kan dermed blive den gyldne mulighed for innovative virksomheder til at opbygge en sund forretning ved at løse endnu et af vores menneskeskabte problemer. Med andre ord skaber stram lovgivning, forbud og regulering ofte nye forretningsmuligheder for de aktører, der har et ‘grønt mindset’ og forsøger at løse problemerne via en mere bæredygtig tilgang.

 

Danmark i den grønne førertrøje

Det er heldigvis et område, hvor stadig flere aktører og virksomheder ser betydelige muligheder. Som Danmarks officielle klynge for vand- og miljøteknologi observerer vi en tydelig tendens blandt vores omkring 300 medlemmer, hvor samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og iværksættere fremmer udviklingen af de nødvendige innovative løsninger. Vores forskningsmiljøer er i international topklasse, og Danmark rangerer som nummer ét i verden inden for miljøteknologisk forskning. Dette indikerer et solidt grundlag for at fremme nye vækstvirksomheder inden for miljøteknologi. Samtidig viser vores seneste kortlægning af det miljøteknologiske økosystem, at Danmark topper, når det gælder patentering af miljøteknologiske opfindelser. I 2021 blev der ansøgt om 146 danske miljøteknologiske patenter. Målt per indbygger overgås vi kun af Schweiz og Finland, hvilket placerer os som førende inden for at skabe forretningsmuligheder baseret på de klima- og miljøudfordringer, som vi står over for.

 

Nye vækstmuligheder og innovation

Med et nyt forbud mod PFAS står vi ved en korsvej, hvor innovation bliver nøglen til problemet. Udfasningen af PFAS repræsenterer ikke blot en kritisk miljøbeskyttelsesforanstaltning, men også en afgørende økonomisk mulighed for at forme fremtiden. Når vi sammenligner omkostningerne forbundet med PFAS-forurening med investeringer i bæredygtige alternativer, bliver det tydeligt, at cirkulær økonomi ikke kun er en miljømæssig nødvendighed, men også en drivkraft for økonomisk bæredygtighed. Ved at omfavne og investere i grønne teknologier og processer kan vi undgå fremtidige miljøskader og samtidig skabe nye vækstmuligheder, der bedst muligt kan støtte vores samfundsudfordringer med PFAS.

 

Hvem rydder op?

Udover at finde nye produktløsninger, forestår der også et enormt oprydningsarbejde, som kommer til at medføre behov for forskellige renseteknologier og løsninger til at indsamle og nedbryde de forskellige PFAS-typer, der allerede er sluppet ud i miljøet. Her er der mange dygtige forsyninger og virksomheder, som arbejder på eller allerede har konkrete løsninger på PFAS-udfordringen. Vi ser regulering som et potentielt startskud til nye forretningsmuligheder og er aktivt engageret i at støtte virksomheder i overgangen til bæredygtige løsninger for at tackle klima- og miljøudfordringerne. Vi tror, at tekstil- og skoindustrien er startskuddet, da det markerer begyndelsen på en potentiel vækstmulighed for Danmark, især med den kommende stramme regulering fra EU.

 

Dette indlæg er oprindeligt bragt på Ingeniøren/WaterTech d. 07/06/2024


Vil du vide mere?


Aktuelt

Alle nyheder
Case

19. jun 2024

Solum: Robotsortering giver op til 90 % rene affaldsfraktioner til genanvendelse

Nyhed

17. maj 2024

Otte nye videnbroprojekter godkendt til test og demo af miljøteknologiske løsninger

Case

15. maj 2024

Updrift Copenhagen: Bæredygtig klimatilpasning

Nyhed

15. maj 2024

Tre medlemmer af Clean får midler til internationale muligheder

Nyhed

17. apr 2024

Clean er igen i år vært for Tech Tour med over 45 investorer

Nyhed

2. apr 2024

Syv danske virksomheder modtager midler til internationale aktiviteter

Case

20. mar 2024

EWA Sensors: En simpel sensor med komplekse data

Nyhed

13. mar 2024

800.000 kr. tildelt projekter med fokus på vand- og miljøteknologiske løsninger

Case

27. feb 2024

TheNewSort: LOOP gør en forskel for Startup

Case

13. feb 2024

Fremtidens carbon capture – Forebyggelse af biprodukter af aminbaseret CO2-fangst

Case

8. feb 2024

Kleen Hub: En lokal løsning med global Indflydelse på engangsaffald

Clean og Danish Export Association indgår afalte om større samarbejde. Fra venstre: Scott Allison (Clean), James Armour (Clean), Ilse Korsvang (DEA) og Klaus Kattenhøj (DEA). (c) Clean
Nyhed

30. jan 2024

Clean og Danish Export Association indgår aftale

Nyhed

19. jan 2024

Fem SMV’er modtager støtte til international satsning