15. maj 2024

Updrift Copenhagen: Bæredygtig klimatilpasning

Hvad nu hvis storm og skybrud ikke er et problem, men bare et slags vejr? Eller er kloakkerne for små til ekstremregn, hvor bydele risikerer at drukne? Så er der hjælp at hente hos Updrift Copenhagen. De hjælper kommuner, forsynings-, forsikrings- og boligselskaber med at tilpasse byer, bygninger og landskaber til klimaets forandringer.

​CEO og founder Cathrine Leth har bl.a skabt Skybrudsventilen, og hun har brugt Clean til at styrke sin pitch og vise løsningen frem til forskellige messer.

Idéen til Skybrudsventilen opstod tilbage i 2011, hvor København oplevede et historisk kraftigt skybrud. Cathrine fik, som de fleste, vand fra taget via kloakken ind i kælderen. Det gjorde hendes kloge nabo ikke. Naboen havde brudt forbindelsen mellem tag og kloak, så skybrudsvandet løb direkte ud i haven.

 

Under skybrud er det fornuftigt at lede den intense regn udenom kloaksystemet. For i den korte tid regnen falder, vil selv store kloakker være for små til skybrud. Mange steder er grønne overflader ofte meget velegnede til at nedsive og forsinke skybrudsvandet. Og der er Skybrudsventilerne geniale – Cathrine Leth, founder, Updrift. Copenhagen.

 

Skybrudsventiler installeres på nedløbsrøret og leder almindelig regn til kloakken, men lukker automatisk under ekstremregn. Vandet ledes på den måde ud i haven, hvor det ikke gør skade – tværtimod. Her siver det ned. Overbelastes kloakken ender vandet i kældre, eller som kloakvand i naturen.

Ventilen er testet i fire pilotprojekter, der har vist, at den både er effektiv klimatilpasning og med til at bevare gode kloakker. I ét kvarter har Skybrudsventilen afkoblet 10.000 m2 tag på få måneder.

 

Klimalancen bærer løsninger ud til borger på et sølvfad

Det andet ben, som Updrift CPH arbejder med, er deres koncept Klimalancen. Cathrine og teamet bag Updrift CPH fandt hurtigt ud af, at der var mange klimatilpasningsløsninger på markedet, men ikke alle kom ud at leve. Derfor skabte de Klimalancen, der tager løsningerne ud til borgerne på et sølvfad, så de kan være med til at løfte den store udfordring, som klimatilpasning kan være.

Ved at køre ud til borgerne med en Klimalance-trailer, skaber Updrift CPH og Cathrine forbindelse til borgere, så de kan finde den løsning, der passer deres nabolag og grund i samarbejde med det lokale forsyningsselskab.

 

I Klimalancen har vi samlet klimaløsninger og udviklet processer, der involverer borgerne i at få dem ud at virke. Og borgerne er vilde med det. De synes, det er fantastisk at få ny viden og mulighed for at handle på den, på samme tid – Cathrine Leth, founder.

 

Klimalancer er et færdigpakket koncept til borgerinvolvering, som sælges til kommuner, forsyninger og udførende klimaentreprenører. Temaerne for borgerinvolveringerne kan være mange. Klimatilpasning, biodiversitet, energioptimering, etc.

 

Målet er at få mange i samme kvarter til at handle på samme dagsorden. Og erfaringen viser, at mange gerne vil, når det kommer på et ’sølvfad’ – Cathrine Leth, founder, Updrift Copenhagen.

 

Mulighed for at udstille foran de store spillere gennem Vand- og Miljøklyngen

Updrift Copenhagen har været medlem af Clean i et par år og har udstillet på større messer såsom IWA og TechBBQ. Her har Cathrine nydt godt af, at Clean stiller stand og plads til rådighed for medlemmerne samt promoverer dem:

 

Clean har været fantastiske for mig som iværksætter. Det at udstille på TechBBQ og IWA i 2022 har åbnet for kontakter og mange nysgerrige 1:1 møder med potentielle kunder og samarbejdspartnere.

 

Det er også dejligt, at Clean er proaktive i forhold til sine medlemmers behov og interesser. F.eks. har de tippet mig om relevante fondsansøgninger.

 

Bliv medlem af Danmarks Vand- og Miljøklynge i dag


Vil du vide mere?


Aktuelt

Alle nyheder
Case

19. jun 2024

Solum: Robotsortering giver op til 90 % rene affaldsfraktioner til genanvendelse

Nyhed

7. jun 2024

Strammere lovgivning mod PFAS åbner nye innovationsmuligheder

Nyhed

17. maj 2024

Otte nye videnbroprojekter godkendt til test og demo af miljøteknologiske løsninger

Nyhed

15. maj 2024

Tre medlemmer af Clean får midler til internationale muligheder

Nyhed

17. apr 2024

Clean er igen i år vært for Tech Tour med over 45 investorer

Nyhed

2. apr 2024

Syv danske virksomheder modtager midler til internationale aktiviteter

Case

20. mar 2024

EWA Sensors: En simpel sensor med komplekse data

Nyhed

13. mar 2024

800.000 kr. tildelt projekter med fokus på vand- og miljøteknologiske løsninger

Case

27. feb 2024

TheNewSort: LOOP gør en forskel for Startup

Case

13. feb 2024

Fremtidens carbon capture – Forebyggelse af biprodukter af aminbaseret CO2-fangst

Case

8. feb 2024

Kleen Hub: En lokal løsning med global Indflydelse på engangsaffald

Clean og Danish Export Association indgår afalte om større samarbejde. Fra venstre: Scott Allison (Clean), James Armour (Clean), Ilse Korsvang (DEA) og Klaus Kattenhøj (DEA). (c) Clean
Nyhed

30. jan 2024

Clean og Danish Export Association indgår aftale

Nyhed

19. jan 2024

Fem SMV’er modtager støtte til international satsning