Circularity City kick-off
6. Nov 2017 kl. 08:30 - 1. Jan

Remisen, Godsbanen - Aarhus
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
6/11-2017 08:30
I Circularity City-projektet samler vi de virksomheder og kommuner i Region Midtjylland, som vil gå forrest og vise verden, hvordan vi kan bygge fremtidens cirkulære byer, allerede i dag. Projektet løber over tre år og er finansieret af Region Midtjylland. Formålet er at accelerere cirkulær økonomi i byggebranchen -og lægge grundstenen til et nyt grønt eksporteventyr af cirkulære løsninger til verdens byer.
Vi vil gerne invitere de virksomheder, som er interesserede i at arbejde med at skabe cirkularitet i byer, og de offentlige og private bygherrer, som har byggerier og byudviklingsprojekter i støbeskeen, hvor cirkulært byggeri kan foldes ud i praksis.
På dagen vil vi fra operatørkonsortiet give en introduktion til Circularity City-projektet og informere om de forskellige muligheder, der er for at deltage.
Dernæst skal vi sammen sætte fokus på de problemstillinger og muligheder, vi skal arbejde med i projektet, for at vi kan skabe Circularity City samt finde frem til, hvem der skal arbejde sammen om hvad, for at vi kommer i mål i løbet af projektets 3-årige forløb.
For at gøre diskussionerne på dagen så konkrete og perspektivrige som muligt, vil vi præsentere tre byggeprojekter, som fra start er tænkt cirkulære, og vil blive en del af projektet.
Til slut vil vi officielt lancere hjemmesiden for projektet, som bliver en platform for at promovere alle de løsninger og projekter, vi sammen får udviklet i løbet af projektet, som kan inspirere andre til at arbejde med at skabe cirkularitet i byer.
Vores ambitionen er, at vi på dagen får sat cirkulært byggeri på dagsordenen og får kickstartet realiseringen af en række byggerier i Region Midtjylland, som kan vise verden, hvordan man bygger Circularity City.
Du kan tilmelde dig via linket HER
Bag Circularity City står en række af tværfaglige partnere – Minor Change Group, VIA University College, GXN, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), CLEAN og Dansk Industri ved Danish Cleantech Hub NYC.