COCONF19 Kick-off

10. Sep 2019 kl. 15:00 - 19:15

Vi skyder COCONF19 i gang tirsdag d. 10. september 2019 kl. 15.00-19.15 til en ekstraordinær eftermiddag i Roskilde Kongrescenter. Kom og bliv inspireret til, hvordan du integrerer FN’s Verdensmål i din forretning og får konkurrencemæssige fordele, mens du netværker og skaber nye samarbejder.

Du kan summe rundt og idéudvikle med mulige samarbejdspartnere såsom ROCKWOOL Intl. A/S, Rambøll, Mangor & Nagel, Dansk Retursystem, ARGO, Boligselskabet Sjælland, Roskilde Kommune og Roskilde Universitet. Måske har du lige netop de produkter, løsninger eller den viden, som de andre virksomheder efterspørger? Du kan læse mere om de 6 udfordringer, som kalder på dine løsninger her.

På dagen kan du opleve den skarpe satiriker Huxi Bach, som byder på tankevækkende samfundskommentarer om partnerskaber og verdensmål, du bliver opdateret på Roskildes Erhvervspris, og du vil traditionen tro få lejlighed til at netværke over en bid mad.

Arrangementet er et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Erhvervsforum Roskilde, Roskilde Kongrescenter og CORO, Co-lab Roskilde.

Det er gratis at deltage. Eventet har begrænset antal pladser og tilmelding sker efter først-til mølle-princippet.

Tid: 10. september 2019 kl. 15:00-19:15
Sted: Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde
Program: Se program her

Summetræf om verdensmålene er ét event ud af tre ved COCONF19. Arbejd videre i workshops med ovenstående organisationer, studerende og andre virksomheder d. 10. oktober til COchallenge-eventet – læs mere og tilmeld dig her.