Konference: Reliability strategy and tools

13. Nov 2019 kl. 09:00 - 16:30

Spændende konference “Reliability strategy and tools” – få adgang til den nyeste internationale og danske viden om pålidelighed.

Der inviteres hermed til konferencen Reliability strategy and tools hos FORCE Technology den 13. november 2019.

Konferencen afholdes i samarbejde med SPM og Innovationsnetværket Smart Energy.

Konferencen giver adgang til den nyeste viden om pålidelighed både i dansk og internationalt perspektiv samt praktiske cases om pålidelighed.

Bl.a. giver Albertyn Barnard fra ASML i Eindhoven, Holland og tidligere Lambda Consulting, Sydafrika en præsentation om fejl og misforståelser inden for pålidelighed, og hvordan man undgår dem. Præsentationen bygger på det kapitel, Albertyn Barnard har skrevet til bogen “Reliability Characterisation of Electrical and Electronic Systems”.

Peter Drennan fra Baxter i Lund præsenterer sin beslutningsmatrice til at afgøre, om der skal udføres pålidelighedsdemonstrationstests på komponentniveau eller systemniveau. Beslutningsmatricen gøres praktisk anvendelig ved at demonstrere den på Baxters medicinske produkter.

De nyeste resultater af FORCES Resultatkontraktaktivitet ”Proaktivt paradigme for elektroniske produkters pålidelighed” præsenteres naturligvis også.

Konferencen afholdes i år i FORCE Technologys egne lokaler i Hørsholm. Derfor vil der være begrænsede antal pladser, som fordeles efter først til mølle princippet.

MERE INFO OG TILMELDING HER