Innovationsfestival i Dandy Business Park
29. Aug 2019 kl. 10:00 - 17:00

Dandy Business Park, Vejle
Lysholt Allé 3-12
7100 Vejle
29/8-2019 10:00
Tilmeldingen er åben: Innovationsfestival torsdag d. 29. august 2019 i Dandy Business Park.
Inspireret af FN’s verdensmål inviteres der nu til innovationsfestival med fokus på greentech, fødevarer, digitalisering, kunstig intelligens og fremtidens bæredygtige løsninger. Mix dit eget program af de mange halvtimes oplæg, debatter og foredrag.
Kom og vær med, når Green Tech Center i Vejle for første gang inviterer til Innovationsfestival – en kæmpe buket af interessante oplæg, ny viden serveret af eksperter, matchmaking mellem forskning og virksomheder, test din idé, pit stop, pitch for investorer, stande, åbent værksted, indlæg af Tommy Ahlers og Anders Morgenthaler, musik, netværk og streetfood.
Forestil dig folkemøde på Bornholm kogt ned til én intensiv dag. Der er samlet en imponerende række af oplægsholdere, paneldeltagere, udstillere og fagpersoner indenfor innovation og parkens tre hovedområder: green tech, fødevarer, kunstig intelligens og digitalisering. 12 telte bliver fyldt med 50+ oplæg, så du er helt sikker på at få ny viden med hjem. Der vil være madboder med lækkerier i bedste street food stil og dagen sluttes af med musik og rig mulighed for netværk.
Bliv inspireret i det omfangsrige program HER.
Køb din billet allerede i dag – det kan kun blive godt.
OBS! – SE MED FRA SOFAEN: Ingeniørforeningen har arrangeret webinar-adgang til Telt 4, hvor du blandt andet kan høre dette oplæg kl. 11.00 fra Frank Iversen, Senior Teknologiansvarlig, CLEAN:
“Gør dit elforbrug til køling fleksibelt. Det danske elforbrug til køling er stort og stigende. Det er i dag karakteriseret ved at være ufleksibelt. Kompressorerne kører, når der er behov for køling. Hvad er det økonomiske potentiale nu og i fremtidige prisscenarier, når du gør dit elforbrug til køling fleksibelt? Kom og hør, hvordan det kan gøres.”
Info om live-webinaret HER