Workshop med fokus på innovationssamarbejder over Femern Bælt korridoren
26. Apr 2018 kl. 11:00 - 15:00

Entwicklungsgesellschaft Ostholstein (EGOH), Gewerbezentrum Oldenburg i.H
Neustädter Str. 26-28
DE-23758 Oldernburg i.H
26/4-2018 11:00
Vi har 5 mio. Euro og søger flere sjællandske virksomheder med innovative ideer.
Region Sjælland og CLEAN er gået sammen om at udvikle et nyt interreg 5a projekt over Femern Bælt korridoren. Projektet skal gennemføre konkrete innovationssamarbejder mellem danske og tyske virksomheder og videninstitutioner med det formål at udvikle nye cleantech produkter og løsninger.
Projektudviklingen råder over 5 mio. Euro, som er politisk øremærkede til Femern Bælt korridoren.
Ansøgningsfrist 22. juni 2018.
Tilbage i januar afholdt CLEAN en workshop med fokus på innovationssamarbejder. På denne workshop kom der flere ideer til konkrete innovationssamarbejder på bordet. Ideerne centrerede sig om energieffektive teknologier i bygninger, smarte energisystemer, genanvendelse af byggematerialer og digitalisering.
I samarbejde med vores tyske samarbejdspartnere WIFÖ og EGOH afholder CLEAN næste workshop den 26. april i DE-Eutin, tæt på Femern. På workshoppen vil vi matche de gode ideer med tyske samarbejdspartnere. Ligeledes vil de tyske virksomheder præsentere ideer til mulige innovationssamarbejder.
CLEAN har allerede samlet en dansk delegation af sjællandske virksomheder til workshoppen. Men der er plads til flere.
Så er din virksomhed placeret på Sjælland, har innovative ideer og har interesse i innovationssamarbejder, som kan give adgang til det tyske marked, så tilmeld dig denne spændende workshop.
Læs mere og tilmeld dig her: