Grafisk studentermedhjælper til Danmarks miljøklynge

Ansøgningsfrist: 28 okt 2022
Location: København

Kan du sætte onepagers, invitationer, kataloger, m.m. op i InDesign? Og kan du lave ikoner og infografiker i Illustrator? Så er du lige den studentermedhjælper, vi søger i Danmarks miljøklynge.

OM JOBBET
I CLEAN har vi mange events og projekter, hvor vi har brug for grafiske elementer. Det kan være:

  • Opsætning af onepagers, invitationer, kataloger, visuelt til LinkedIn, m.m.
  • Udarbejdelse af infografiker og ikoner
  • Finde fotos fra databaser til eksempelvis hjemmesiden, der kommunikerer vores arbejde
  • Udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer

Du kommer til at arbejde tæt sammen med forskellige kollegaer på tværs af vores afdelinger landet over og assistere med grafiske opgaver på diverse projekter.

OM DIG
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for eksempelvis grafisk produktion og har mindst ét år tilbage på studiet. Du er godt kendt i Adobes InDesign, Illustrator og Photoshop, har dertil et godt blik for grafiske detaljer, samt gode ideer til at skabe kreativt visuelt materiale, der udstråler forretning og professionalisme. Du er selvkørende, kan have flere bolde i luften og er god til at stille spørgsmål til din opgavestiller for at sikre forventningsafstemning.

VI TILBYDER
Du bliver ansat i en stilling på ca. 10-15 timer om ugen med fleksible arbejdstider til en løn på 140 kr./timen. Du får masser af ansvar og bliver en del af et dedikeret team med et dynamisk arbejdsmiljø. Der er højt til loftet og du får mulighed for at præge dit arbejde og tænke innovativt.
Du bliver ydermere en del af en landsdækkende non-for-profit klyngeorganisation og vil blive tilknyttet kommunikationsafdelingen med base på vores kontor i København. Du får reference til kommunikationskonsulent Sheila Bazaz Kjerullf.

ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningsfristen er d. 28. oktober 2022 kl. 12, men vi indkalder løbende til samtaler.

Samtaler forventes afholdt i uge 44, med opstart hurtigst muligt herefter. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Sheila Bazaz Kjerullf på tlf.: +45 28 30 53 57 i hverdage kl. 9.00-15.00.

OM CLEAN

CLEAN er Danmarks miljøklynge og vores vision er, at danske virksomheder skal være verdensførende inden for miljøområdet. Vi er innovationsrummet både for dem, som udvikler miljøløsninger og dem som har behov for at løse miljøudfordringer. Gennem vores tilbud åbner vi døre for innovation og muligheder nationalt og internationalt og sætter fart på den grønne omstilling.

Læs mere på www.cleancluster.dk.