Grafisk studentermedhjælper til Danmarks miljøklynge

Ansøgningsfrist: 15 aug 2021

Grafisk studentermedhjælper til Danmarks miljøklynge

Kan du sætte onepagers, invitationer m.m. op i Indesign? Er du god til at finde billeder fra databaser ud fra stikord? Får du gode visuelle ideer til LinkedIn-opslag? Og kan du lave ikoner og infografiker? Så er du lige den studentermedhjælper, vi søger i Danmarks miljøklynge.

Om jobbet:
I CLEAN har vi mange events og projekter, hvor vi har brug for grafiske elementer. Det kan være:

  • Opsætning af onepagers, invitationer, visuelt til LinkedIn m.m.
  • Udarbejdelse af infografiker og ikoner
  • Finde passende fotos til bl.a. hjemmesiden som illustrerer, hvad vi arbejder med.
  • Udarbejdelse af powerpoint-præsentationer
  • evt. videoredigering

Du kommer til at arbejde tæt sammen med forskellige kollegaer og assistere med grafiske opgaver på diverse projekter.

Om dig:
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk produktion, og er rigtig godt kendt i InDesign og Photoshop. Du har et godt blik for grafiske detaljer, og har gode ideer til at skabe visuelt materiale som udstråler forretning og professionalisme. Du er selvkørende og god til at stille spørgsmål til din opgavestiller for at sikre forventningsafstemning.

Vi tilbyder

Du bliver ansat i en stilling ca. 10-15 timer om ugen og med en løn til 140 kr. Du får masser af ansvar, og bliver en del af et dedikeret team og et dynamisk arbejdsmiljø. Der er højt til loftet og du får mulighed for at præge dit arbejde og tænke innovativt. Du bliver en del af en landsdækkende non-for-profit klyngeorganisation, og vil blive tilknyttet et af vores kontorer i Odense, København, Aarhus eller Sønderborg. Du får reference til kommunikationschefen Kirstine Dupont, som sidder i Aarhus.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er d. 15. august 2021.
Samtaler forventes afholdt i uge 33-34, med opstart hurtigst muligt efter.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Kirstine Dupont på tlf.: 28768364 i hverdage kl. 9.00-15.00 (med undtagelse af ferieperiode uge 29-31).

Om CLEAN

CLEAN er Danmarks Miljøklynge og vores vision er, at danske virksomheder skal være verdensførende inden for miljøområdet. Vi er innovationsrummet både for dem som udvikler miljøløsninger og dem, som har behov for at løse miljøudfordringer. Gennem vores tilbud åbner vi døre for innovation og muligheder nationalt og internationalt og sætter fart på den grønne omstilling.