Studentermedhjælper til Danmarks miljøklynge – communities

Ansøgningsfrist: 24 sep 2021
Location: Odense, Aarhus, Sønderborg eller København.

Studentermedhjælper til Danmarks miljøklynge – communities

Vi søger en engageret og kompetent studentermedhjælper, som har interesse for den grønne omstilling og er interesseret i innovation og erhvervsfremme indenfor vandteknologi, klimatilpasning og natur. Du kommer til at stå for det praktiske med at drive 2-3 communities af engagerede vand/natur relaterede små- og mellemstore virksomheder, som CLEAN faciliterer med tilbud om videndeling, matchmaking og internationalisering. 

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Ansvarlig for praktisk drift af communties indenfor vandteknologi, jord, vand, natur og evt. klimatilpasningsområdet
  • Dialog og engagement af med små- og mellemstore virksomheder gennem opdatering af tilbud til dem på vores community platform
  • Dialog med vores videnspartnere og virksomheder om oplæg på netværksmøder
  • Koordinering af månedlige nyhedsmail og netværksmøder
  • Rekruttering og aftaler med virksomheder om engagement i communities
  • Dataindsamling og afrapportering i forhold til timeforbrug og formidlede tilbud til virksomheder
  • Støtteopgaver til projektledere og udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer
  • Kommunikation med vores internationale afdeling om internationale tilbud til miljøvirksomheder

Om dig
Du er i gang med en relevant akademisk uddannelse og har interesse indenfor vand, natur- og miljøområdet. Du har gode samarbejdsevner, samtidig med at du formår at være selvkørende. Du er god til at eksekvere og kan levere kvalitet med kort varsel. Du forstår at skabe gode relationer og formår at skabe tillid mellem personer. Du har et godt blik for detaljer og god til at stille spørgsmål til din opgavestiller for at sikre forventningsafstemning.


Vi tilbyder
Som studentermedhjælper bliver du ansat i en stilling 15 timer om ugen og med en løn til 140 kr. timen. Der er også en mulighed for at blive tilknyttet som praktikant som et led i dit studie. Du får ansvar, og bliver en del af et dedikeret team og et dynamisk arbejdsmiljø. Der er højt til loftet og du får mulighed for at præge dit arbejde og tænke innovativt. Du bliver en del af en landsdækkende non-profit klyngeorganisation, og vil blive tilknyttet et af vores kontorer i Odense, Aarhus, Sønderborg eller København. Du får reference til projektchef Lotte Lindgaard Andersen, som sidder i Odense, men vil også have et tæt samarbejde med projektledere i andre dele af landet.


Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er senest d. 24. september 2021. Vi forventer at afholde samtaler løbende i uge 39 med opstart hurtigst muligt derefter. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Lotte Lindgaard Andersen på tlf.: 24229228 i hverdage kl. 9.00-16.00.


Om CLEAN
CLEAN er Danmarks Miljøklynge og vores vision er, at danske virksomheder skal være verdensførende inden for miljøområdet. Vi er innovationsrummet både for dem som udvikler miljøløsninger og dem, som har behov for at løse miljøudfordringer. Gennem vores tilbud åbner vi døre for innovation og muligheder nationalt og internationalt og sætter fart på den grønne omstilling. 

www.cleancluster.dk