Studentermedhjælper til Danmarks miljøklynge – Neptun

Ansøgningsfrist: 24 sep 2021
Location: Munkebjergvænget 1, 2. sal, 5230 Odense

Studentermedhjælper til Danmarks miljøklynge

Vi søger en engageret og kompetent studentermedhjælper til vores kontor i Odense, som har interesse for den grønne omstilling og for vandområdet. Du kommer primært til at assistere på et stort dansk-tysk udviklingsprojekt (www.NEPTUN-vand.dk), som handler om videndeling og udvikling af nye vand- og klimatilpasningsløsninger på tværs af den dansk-tyske grænse.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Dialog og involvering af projektpartnere og sikring af god og effektiv intern kommunikation gennem opdatering af projektets forskellige platforme
  • Dataindsamling og teknisk assistance
  • Støtteopgaver til projektledere herunder mødeindkaldelse og referater
  • Assistere med simple kommunikationsopgaver fx tekst til tilbud på hjemmeside og til LinkedIn-opslag
  • Sikre fremdrift i projektet gennem opgørelse af projektets måltal
  • Assistere med eventplanlægning og facilitering
  • Udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer

Om dig
Du er i gang med en relevant akademisk uddannelse og har interesse indenfor vand- og miljøområdet. Du har gode samarbejdsevner, samtidig med at du formår at være selvkørende. Du er god til at eksekvere og kan levere kvalitet med kort varsel. Du forstår at skabe gode relationer og formår at skabe tillid mellem personer. Du har et godt blik for detaljer og god til at stille spørgsmål til din opgavestiller for at sikre forventningsafstemning. Engelsk er vores interne kommunikationssprog i projektet, men det vil også være en fordel, at du har tysk-kundskaber.

Vi tilbyder
Du bliver ansat i en stilling 15 timer om ugen og med en løn til 140 kr. timen. Du får ansvar, og bliver en del af et dedikeret team og et dynamisk arbejdsmiljø. Der er højt til loftet og du får mulighed for at præge dit arbejde og tænke innovativt. Du bliver en del af en landsdækkende non-profit klyngeorganisation, og vil blive tilknyttet vores kontor i Odense. Du får reference til projektchefen for NEPTUN projektet Lotte Lindgaard Andersen, som sidder i Odense, men vil også have et tæt samarbejde med projektledere og vores kommunikationsteam i andre dele af landet. CLEAN har afdelinger i Sønderborg, København, Odense og Århus.


Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er senest d. 24. september 2021. Vi forventer at afholde samtaler løbende i uge 39, med opstart hurtigst muligt derefter.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Lotte Lindgaard Andersen på tlf.: 24229228 i hverdage kl. 9.00-16.00.


Om CLEAN
CLEAN er Danmarks Miljøklynge og vores vision er, at danske virksomheder skal være verdensførende inden for miljøområdet. Vi er innovationsrummet både for dem som udvikler miljøløsninger og dem, som har behov for at løse miljøudfordringer. Gennem vores tilbud åbner vi døre for innovation og muligheder nationalt og internationalt og sætter fart på den grønne omstilling.