Ny Energi Infrastruktur i Korea
I slutningen af september 2018 tog CLEAN afsted til Seuol som en del af den Koreansk-danske Danish Green Growth Alliance. Formålet med turen var at deltage i SCALEit sammen med blandt andet Danmarks Energi-, Forsynings- og Klimaministerium samt førende danske virksomheder som Ørsted, Københavns Infrastrukturpartnere, NIRAS, COWI, Vestas, EKF Danmarks Eksportkredit, LM Wind Power, Hempel A / S, Kromann Reumert, Burmeister & Wain, Scandinavian Contractor og BWSC.
CLEAN og DTU var i den forbindelse vært for Smart Energy Innovation Workshop, som blev afsluttet af en MOU Signing Ceremony, der forpligter CLEAN og Green Technology Center Korea (GTC) til at tage input og samarbejde om udvikling, finansiering og igangsættelse af konkrete DK / KR samarbejdsprojekter!
GTC og CLEAN vil i samarbejde Innovation Centre Denmark opstarte et innovations forløb for Seoul for at fremme samarbejde mellem DK og Koreanske SME virksomheder.
Derudover vil CLEAN sammen med vores medlemmer og øvrige centrale virksomheder, arbejde med GTC om Koreas nyligt ambitiøse initiativ om at udbygge deres forsyning fra traditionelt energi system til bæredygtig og ren energi. Det sker ved at planlægge et stort energi grid samt ændre energi infrastrukturen for at imødekomme det kraftige udbygning af energi fra vind og solceller.
Vil du gerne vide mere om CLEANs initiativer i Korea så kontakt:
Henrik Bjørnager Jensen – hbj@cleancluster.dk