95 mio. kr. til løft af grøn og cirkulær omstilling i små- og mellemstore danske virksomheder

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt at investere en stor sum til et løft af grøn og cirkulær omstilling i små- og mellemstore danske virksomheder. CLEANs rolle i projektet har fokus på plastgenanvendelse.

Projektet skal rulles ud i alle dele af Danmark og henvender sig til virksomheder, der ønsker at fremme deres udvikling af grønne forretningsmodeller gennem en øget genanvendelse af plast, bedre værdiudnyttelse af materialer og udvikling af potentialerne ved cirkulært design og produktudvikling.

Læs mere om projektet fra Erhvervsfremmebestyrelsens pressemeddelelse HER.

Partnerne i projektet tæller en masse spændende virksomheder; Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Sydjylland, Erhvervshus Sjælland, Lifestyle & Design Cluster, Gate 21, Arkitektskolen Aarhus, Dansk Design Center, REG LAB, D2i – Design to innovate, Danish Food Innovation, Dansk Industri, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, NBE Norddanmark og Plast Center Danmark.