Tag del i innovative byløsninger i Athen
City Solututions Platform
C40 City Solutions Platformen (CSP) er et initiativ skabt i samarbejde mellem CLEAN og C40 Cities med støtte fra Realdania. Formålet med CSP er at skabe en neutral platform for offentlige og private institutioner med det for øje at løse klimaudfordringer i storbyer verden rundt. Gennem CSP får private aktører adgang til:
- Beslutningstagere i 93 storbyer (C40 Netværket) med konkrete behov for klimaløsninger
- Neutralt forum hvor teknologi og løsningsmuligheder kan diskuteres med relevante repræsentanter fra byer i C40 netværket
- Økosystemer af lokale og internationale virksomheder, start-ups og vidensinstitutioner
Med CSP muliggøres nye klimaneutrale og – robuste løsninger gennem offentlig-privat samarbejde og dialog.
“C40 City Solutions Platform formåede at skabe et neutralt forum, hvor vi kunne diskutere fremtiden for vores by. Dialogen mellem de offentlige og private aktører var en perfekt alliance mellem klima og økonomisk udvikling” – Aspásia Camargo, Repræsentant for borgmesterenskontor, Rio de Janeiro
Virksomheder og byer har forskellige fremgangs metoder. Mens byerne er gode til at sætte en retning for arbejdet med klimaudfordringer, så ønsker virksomheder ofte at disse målsætninger konkretiseres for at de bedre kan hjælpe byerne med at nå mærkbare pejlemærker gennem deres kapacitet og kompetencer. For at imødekomme forskelligheder i arbejds- og fremgangs metoder har CSP derfor skabt en vigtig neutral platform hvor offentlige og private aktører kan kommunikere og samarbejde.
ATHEN
Som udfordringsejer i CSP, ønsker Athen at reducere effekten af ekstreme vejrforhold, ved at sænke forekomsten af ”varme-øer” og hedebølger.
I perioden 2005-2014, oplevede Athen i gennemsnit 32 dage om året med en daglig temperatur over 35° C. Hedebølger i Athen er således mere intense og hyppige, det er samtidig med at forekomsten af regn falder mens forekomsten af skybrud øges.
Athen ønsker at imødekomme problemerne ved at udnytte eksisterende kommunale bygninger f.eks. skoleblokke og forladte byggepladser for at omdanne dem til grønne steder for at forbedre byens mikroklima. Ønsker du at vide mere om mulighederne i Athen eller blive en aktiv del af CSPs netværk af nationale og internationale virksomheder og vidensinstitutioner, så kan du læse mere HER.
KOMMENDE AKTIVITETER
Webinar
Hvis du ønsker at være en del af processen er det muligt at deltagei et webinar hvor:
- Athen vil præsentere deres klimaudfordring
- Præsentationen vil blive efterfulgt af en lettere Q & A, hvor du kan stille spørgsmål
Datoen for Webinaret er 26. juli fra kl. 11.30-12.30
Workshop
2-dag workshop i Athen fra 25- 26 september. Her har du mulighed for at give konkrete bud på øsninger og arbejde sammen med både byen og andre virksomheder
Ønsker du at vide mere om udfordringen elller har du spørgsmål, så kontakt venligst Bjarke Kovshøj på bjk@cleancluster.dk