Folkemødet 2019 – Hvor blev de innovative energi- og miljøvirksomheder af?

Hvor blev de innovative energi- og miljøvirksomheder af?

Folkemødet 2019 handlede meget om klimaforandringer, grøn omstilling og bæredygtighed i bred forstand – men de innovative vækstvirksomheder fyldte generelt alt for lidt i landskabet. Det er en skam, for det er netop dem, der sidder med nøglen til at omsætte den grønne omstilling til vækst og eksport.

På dette års Folkemøde var koncentrationen af ’klimatosser’ høj og der blev talt mere om grøn vækst, klima, energi og miljø end nogensinde før. Samtalen gik i høj grad på, hvilke udfordringer vi skal løse, samt en bred enighed om at vi skal handle nu. Der var knap så mange eksempler på, hvordan vi helt konkret kommer i gang og når i mål.

Hvis vi skal løse klimaudfordringerne, skal det ske på tværs af brancher og i helt nye konstellationer og samarbejder. Den grønne omstilling skal ske i et samspil mellem virksomhederne, landets videninstitutioner og de offentlige aktører. Hvis disse aktører ikke formår at udnytte hinandens kompetencer og spille hinanden bedre, lykkes vi ikke for alvor med at rykke ved den store dagsorden.

Der bliver talt meget om afgifter på kød, færre flyrejser, flere elbiler på vejene, osv. Men i hele denne diskussion glemmer vi landets mange små og mellemstore virksomheder, som er dem der ligger inde med innovation og teknologier som kan bringe os i en grønnere retning.  Mange af disse teknologivirksomheder er et stort aktiv for samfundet og for den grønne omstilling, men de bliver desværre ofte overset i hele diskussionen om den grønne omstilling.

Men hvordan får vi så mobiliseret disse virksomheder og skaleret deres forretning? 

170 mio. kroner til realisering af virksomheders ideer og innovation
I CLEAN har vi netop hjemtaget 170 mio. kroner rettet mod energiinnovation i partnerskab med regionale aktører og fem af landets universiteter. Midlerne er rettet mod danske små og mellemstore virksomheder, hvor virksomhedernes ideer skal op af skuffen og virkeliggøres i en travl hverdag. Midlerne er en del af erhvervsfremmeindsatsen, og er derfor rettet mod at skabe vækst og beskæftigelse gennem energiprodukt og – serviceinnovation. Alt dette til gaven for energiteknologiklyngen, som er en styrkeposition i vækst – 1% af virksomhederne står for ca. 6% af alle private jobs, 15% af omsætningen og hele 17,5% af vareeksporten.

Vi skal hjælpe virksomhederne med at udnytte eksportpotentialet inden for vand
Vandteknologiklyngen beskæftiger 26.000 personer, omsætter for 48 mia. kroner og står for 2,5% af den samlede danske vareeksport. Branchen er karakteriseret ved få, store flagskibsvirksomheder og en stor underskov af innovative SMV’er. Vandbranchen har store visioner om at fordoble eksporten frem mod 2025, og med den enorme globale efterspørgsel på vandløsninger står vi med et potentiale uden sidestykke. I CLEAN mobiliserer vi netop underskoven, fx i VIS projektet hvor 40 virksomheder gennemgår et udviklingsforløb med forskere på DTU. Sammen med andre netværk og klyngeorganisationer er CLEAN i fuld gang med en konsolidering og samling af initiativer der skal løfte Vandteknologiklyngen til nye højder.

Cirkulær økonomi – både virksomheder og kommuner er i fuld gang
Inden for cirkulær økonomi rykker Danmark sig også for alvor disse år – et ryk, der på sigt kan blive til et kæmpe væksteventyr – bare se Ellen MacArthur Foundations tal på op mod 1,4% stigning i BNP[i]. Her gør flere af CLEANs mange projekter også for alvor en forskel – vi hjælper blandt andet kommuner og SMV’er i Circularity City med at udvikle nye måder at håndtere vores materialestrømme, bygge og udbyde byggeopgaver på, så vi reducerer forbruget og genbruger flere af vores knappe ressourcer. Samtidig står vi over for en milepæl i forhold til at få realiseret det fælles udbud af husholdningsplast og plast fra genbrugsstationer, der skal øge genanvendelsesgraden af plast. Både virksomhederne og kommunerne vil altså den her dagsorden og vi er i fuld gang med at realisere potentialerne.  

CLEAN er ligeledes en del både Innovationsnetværket for Smart Energi og Innovationsnetværket for Miljøteknologi, der begge arbejder med at få viden fra universiteter og GTS’er ud til virksomheder for at fremme innovationsparathed og innovationslyst – igen særligt i de små og mellemstore virksomheder, da det er her det store vækst- og beskæftigelsespotentiale ligger.

[i] Ellen MacArthur Foundation,”Delivering the circular economy: A toolkit for policymakers – Denmark Case Study”, 2015.