Godt projektsamarbejde tiltrækker nye medlemmer

Efter samarbejdet med Projektet CLEAN 3.0 omkring en Innobooster ansøgning i foråret 2018 har virksomheden LEAP Technology besluttet sig for at blive ordinært medlem af CLEAN. 

”Medarbejderne fra CLEAN 3.0 har givet os god service, når vi bl.a. taler om at skabe forbindelser til relevante virksomheder. Dette har medført udvidelse af vores netværk. Yderligere har projektlederne i CLEAN 3.0 fodret os med specifikke råd og god vejledning i arbejdet omkring vores Innobooster ansøgning. På baggrund af dette og i håbet om at øge vores mål om at udvide vores netværk yderligere og derved øge chancerne for at opnå øget salg til virksomheder, har vi valgt at blive medlem af CLEAN”.                                Alan Poole, General Manager – LEAP Technology

Virksomheden LEAP Technology startede op i 2013 med grundideen og målet om at bygge bro mellem EAP (Electroactive Polymer) teknologi og de applikationer, denne skal og kan bruges til. LEAP Technology er specialiseret i at udvikle og integrere sensorer og aktuatorer i blødt gummimateriale ved brug af EAP-teknologien. 

EAP-sensorer, grundet deres bløde og skalerbar egenskaber, er i sagens natur et bedre alternativ til måling af kraft og bevægelse i komplekse og utraditionelle anvendelsesområder såsom måling på mennesker, 2 eller 3D deformation af gummi, beton, metal overflader samt overvågning af industrielle maskiner som arbejder under ekstreme forhold.

Brugen af EAP som aktuator har tilsvarende mange anvendelsesområder heriblandt styring af ventiler (flow control). I de fleste “Flow control” anvendelser bruges der, på nuværende tidspunkt, en mekanisk styret motor til at regulere tilstrømninger, dvs. åbning og lukning af ventilerne. Her kan lineære magnetiske aktuatorer (Solenoids) bl.a. nævnes. Solenoids har dog begrænsninger  både hvad angår design, fleksibilitet og skalerbarhed. Yderligere er de også dyre i drift. For at imødekomme nogle af disse begrænsninger, forsøger LEAP Technology at udvikle en alternativ løsning der:

  • er lavet ud af gummi materiale  og som kan designes i forskellige former og størrelser
  • er mere energieffektiv end andre teknologier med samme formål
  • kan styres til enhver position, hvilket gør, at der ikke er behov for dyre regulerings- og styrings- sensorer 

LEAP Technology fik i juli 2018 tilsagn på deres Innobooster ansøgning og skal nu videreudvikle konceptet. Motoren skal bl.a. gøres mindre og mere anvendelig.

Omkring samarbejdet med CLEAN 3.0 siger Alan Poole fra LEAP Technology følgende:

”Det, at CLEAN 3.0 hurtigt vendte tilbage med konstruktivt og effektivt feedback betød alt for os. Tiden fra hvor man beslutter at indsende ansøgningen til deadline er ofte snæver. Det har her været altafgørende at mærke, at CLEAN 3.0 var på pletten.” CLEAN 3.0 bød ind med konstruktive kommentarer og forslag til forbedringer”. 

 

Vil du læse mere omkring LEAP Technology så klik HER