Guide til at kortlægge eksisterende bygningsressourser og materialers klimabelastning
Dialogværktøjet er udarbejdet som en hjælp og inspiration til byggebranchens aktører for at lette en omstillingsproces til cirkulære tankegange, når byggerier projekteres og renoveres.
Det henvender sig dermed til alle bygherrer, arkitekter, bygningskonstruktører, entreprenører, ingeniører og andre aktører, som ønsker at træffe mere cirkulære beslutninger i deres renoveringsprojekter.
Værktøjet kortlægger eksisterende bygningsressourcer og giver anledning til at skærpe synet på de ressourcer, som er til stede i byggerier, før man tager stilling til videre renovering og materialevalg.
Dialogværktøjet skal ses som en vejledning til at gå fra planlægning til udførelse af byggerenoveringer og indeholder 3 trin, som guider dig igennem:
- Om bygningen kan bevares i sin helhed
- Om bygningsdele og materialer kan bevares
- Om ressourcerne kan matches
Derudover er også regnet på, hvilken klimabelastning specifikke bygningsdele og byggematerialer har, så du kan træffe kvalificerede materiale- og renoveringsvalg i dit byggeprojekt.
Bag dialogværktøjet står vores partnere VIA University College og Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, København.