International Cleantech Network forlænger sekretariatsaftale med CLEAN
På International Cleantech Networks (ICN) bestyrelsesmøde d. 26. september 2017 blev det besluttet at acceptere tilbuddet fra CLEAN om fortsat at drive ICN-sekretariatet til og med 31. december 2019. CLEAN skal dermed fortsat være vært for ICN-sekretariatet, hvor det har haft sin tilknytning siden 1. januar 2016.
Som medlem af CLEAN kan man således stadig gøre brug af ICN’s services, som omfatter følgende:
– ICN Passport: Mulighed for at benytte andre ICN-medlemmer til at opnå relevante forretningskontakter i forbindelse med eksport;
– Fast-track adgang til FNs platform for bæredygtige virksomheder via den danske tænketank Sustania;
– Fast-track adgang til at ansøge om en plads hos den amerikanske inkubator Urban Future Lab i New York;
– Mulighed for at deltage i C40-netværkets innovative City Solutions Platform med mulighed for at tilbyde cleantechløsninger til fire udvalgte byer i C40-netværket;
– Mulighed for at deltage i COSME “Go International” matchmaking missioner i Kina og USA i 2018-2019 sammen med virksomheder fra Sverige, Østrig, Frankrig og Belgien.
For yderligere information om ICN, kontakt sekretariatschef Frederik Thure på frederik@internationalcleantechnetwork.com eller ring på 61243316.