REMINDER – CLEAN udbyder mere end 27 mio. kr. til innovationssamarbejder til SMV’er
Viden og kompetencer om elektronik er i stigende grad og omfang vigtig for Danmarks energiteknologivirksomheder for at bibeholde deres konkurrenceevne, innovationskapacitet og yderligere positionering i markeder med høje vækstrater. Elektrificeringen af energisystemerne og bl.a. mulighederne i Industrie 4.0 og IoT placerer industriel elektronik helt centralt i fremtidens produkter, som går fra at være dumme stand-alone løsninger, til smarte og forbundne.
CLEAN sætter industriel elektronik på dagsordenen i danske virksomheder og skubber til udviklingen af nye energieffektive produkter og løsninger. Projektet gennemfører innovationssamarbejder mellem virksomheder, primært SMVer, og SDUs forskningsenheder inden for industriel elektronik med det formål, at bringe nye produkter og løsninger til markedet.
Virksomheder kan ansøge om støtte til innovationssamarbejder med ansøgningsfrist den 30 okt. 2017. Ansøgningsskemaet udfyldes og uploades op vores hjemmeside www.cleancluster.dk/project/ieis/
Vi opfordrer til at gå i dialog med CLEAN inden du ansøger.