Veloverstået Smart City Expo 2017 – når bagagen er fyldt med nye, stærke relationer og ny, spændende viden

For 5. år i træk faciliterede CLEAN en delegation til Smart City Expo i Barcelona. Her samles mere end 17.000 interessede over tre dages expo med smart city som omdrejningspunkt – herunder nyeste viden og erfaringer med at danne fremtidens smarte byer.

Som noget nyt faciliterede CLEAN i samarbejde med de nordiske lande en nordisk pavilion med mere end 400 nordiske deltagere. På den mere end 400 kvadratmeter store stand samledes deltagere og andre interesserede til inspirende talks og oplæg fra byer, virksomheder mm. Bl.a. med oplæg fra Director of Innovation fra The City of New York, Jeff Garrett. Han deltog desuden også ved en mindre pitching session, hvor de nordiske udstillere kunne pitche deres løsning som et bud på nogle af de udfordringer, New York står over for netop nu.

Af danske udstillere tæller Nordsense, Leapcraft, IoT Denmark, Aarhus Kommune og Københavns Kommune.

Kig med på stemningsvideoen her og få et indblik i årets delegation til Barcelona.

Måske du får lyst til at sætte kryds i kalenderen til næste års Expo d. 13.-15 november 2018, hvor CLEAN igen vil facilitere netværksdelegation og skabe rammerne for unikt netværk, nye samarbejdespartnere og spændende, nye smart city-projekter.