Aguardio: Nudger sine kunder til kortere bade

Aguardio: Nudger sine kunder til kortere bade

15. marts 2021

Aguardio har udviklet en sensorløsning, der skal nudge forbrugeren til spare på vandet under et brusebad. Gennem IoT sensorer opsamles brusebadsdata, og med avancerede analyser omsættes data til viden, som hjælper med at forstå brusebadsadfærd. Med sit produkt er Aguardio med til at skabe opmærksomhed omkring bruseadfærd, og hjælper med at reducere vandforbruget med en femtedel. De sælger deres løsning B2B til hoteller, boligforeninger og kollegieværelse-projekter, der kan få økonomisk og miljømæssig gevinst ved at reducere deres vandforbrug.

Aguardio har bl.a. gennem sit medlemskab i miljøklyngen søgt innovative samarbejder og relevant netværk, som både har skabt vækst og en bedre markedsposition.

Fra Matchmaking til Money making
En ordre på 2000 enheder var Aguardios  resultat af at have deltaget i et af miljøklyngens Meet-the-buyer-forløb i foråret 2019.

Vi fik direkte adgang til beslutningstagerne gennem CLEANs Meet-the-buyer-forløb, og det har betydet, at vi nu har fået en ordre hos Anglian Water” Thomas Munch-Laursen, Direktør i Aguardio

Aguardio deltog i foråret 2019 i et af CLEANs Meet-the-buyer-forløb. I et Meet-the-buyer-forløb præsenterer en udfordringsejer, oftest en stor organisation, sin udfordring, hvorefter innovative små og mellemstore virksomheder bliver screenet og matchet med ”køberen” og får mulighed for at pitche deres løsning på et eksklusivt 1:1 møde.

Læs mere om CLEANs Meet-the-buyer-forløb

Aguardio har styrket sin markedsposition gennem et innovativt digitaliseringsforløb hos CLEAN
I 2020 deltog Aguardio i forløbet Digital Business Transformation. Efter at have deltaget i projektet står Aguardio nu med et stærkere produkt og en styrket markedsposition.

Aguardio ønskede at få større indsigt i forbrugsmønstre gennem bedre målinger. Nye indsigter fra projektet har givet virksomheden anledning til at træffe vigtige, strategiske beslutninger i forhold til valg af teknologi i den fremtidige videreudvikling af løsningen. De har bl.a. valgt at lægge løsningen over på en NB IoT/ LTEm teknologi, der gør det endnu nemmere for Aguardios kunder at installere løsningen.

www.aguardio.com/


Bliv medlem af Danmarks miljøklynge i dag