Fangst, lagring og nyttiggørelse af CO2 – et miljøperspektiv
22. juni 2022
Med regeringens klimaaftale er det besluttet, at fangst og lagring af CO2 er en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Der er således afsat 16 milliarder kroner til forskning i og implementering af CCUS-teknologier i Danmark. Et område som også har mange snitflader til miljøteknologier, bl.a. luft, affald, vand og natur.
Hvad er CCS og CCU?
Ved Carbon Capture and Storage (CCS) indfanges CO2 og deponeres permanent i undergrunden, mens Carbon Capture and Utilization (CCU) anvender den indfangede CO2 til at producere nye brændsler, polymerer eller andre materialer – dette kan være med til at nedsætte forbruget af jomfruelige materialer. CCS kan anvendes til at indfange CO2 fra store punktkilder, som faciliteter med fossile udledninger (f.eks. affaldsvarmeværker) eller CO2-udledninger fra afbrænding af biomasse, store CO2-udledende industrier og CO2 fra biogasanlæg. Der er en ambition om, at det første anlæg skal kunne lagre allerede fra 2025 – dvs. skabe reduktioner fra CCS på 0,4 mio. tons CO2 i 2025 og 0,9 mio. tons CO2 i 2030. Anlæg der kan suge CO2 direkte ud af luften (direct air capture) er under udvikling, men der skal stadig en del udvikling til, før de bliver operationelle i stor skala.
CCS er særlig relevant for Danmark grundet vores geologi. GEUS estimerer, at den danske undergrund har potentiale til at lagre over 22 mia. tons CO2 svarende til ca. 500 år med de nuværende danske udledninger. Heraf vil over 13 mia. tons kunne lagres i formationer under land og 9 mia. tons under havbunden. Til sammenligning er den årlige udledning af drivhusgasser på globalt plan 33 mia. tons.
CCS, der udover sine CO2-effekter, har også en række øvrige miljøpåvirkninger. De er et resultat af teknologiens uundgåelige merforbrug af energi på den ene side og produktion af en række fysiske installationer som opsamlingsanlæg, infrastruktur og injektionsfaciliteter på den anden side. Der vil derfor opstå nye muligheder for danske miljøvirksomheder f.eks. inden for monitorering af emissioner via sensorer og optimering af vandforbrug. Dette er blot et par af de teknologier, der skal til for at gøre hele værdikæden for CCS bæredygtig.
Indenfor CCU ser vi et stort behov for innovationsaktiviteter i arbejdet med at muliggøre brugen af CO2 til nye bæredygtige produkter. Vi har i Danmark virksomheder, der allerede kan indfange CO2 i så god kvalitet, at den kan benyttes i fødevarer. Men der er også mange andre muligheder for anvendelse, hvilket der i disse år forskes intenst i – f.eks. er CO2 fra CCU et bærende element i flere Power2X processer og i andre af fremtidens bæredygtige materialer.
Derfor er det interessant for Danmarks miljøklynge CLEAN netop at beskæftige sig med området.
“Der er et stort potentiale for vækst og eksport blandt danske virksomheder, som kan bidrage med miljøløsninger inden for fangst, lagring og nyttiggørelse af CO2”, Maria Skotte, faglig direktør i CLEAN.
Et globalt fokus – Danmarks potentialer for vækst og eksport
Danmark er i front med en række af de nyeste teknologier indenfor fangst, lagring og udnyttelse af CO2, men skal vi udbygge vores position, kræver det mere viden og en målrettet indsats i samarbejde med danske virksomheder og videninstitutioner. De danske virksomheder indenfor CCUS har en høj grad af ekspertise, som kan gøre sig gældende i konkurrencen globalt.
Bliv klogere på CO2-fangst og –udnyttelse og industriel symbiose
D. 1. november 2022 samler CLEAN, ATV, Greenlab og Klimafonden danske aktører til en temadag om CO2-fangst og –udnyttelse og industriel symbiose, hvor vi dykker ned i status på teknologierne i Danmark og i hvad vi kan lære fra udlandet. Formålet med temadagen er at skabe netværk, videndele og skabe transparens på området. Vi sender også en delegation af sted til Canada i foråret 2023, hvor beslutningstagere fra danske virksomheder og universiteter, som arbejder med miljøteknologier og CO2-fangst og -udnyttelse, får mulighed for at besøge og blive inspireret af canadiske innovationsmiljøer, eksisterende anlæg, startups, store organisationer og videninstitutioner.
