Nyt projekt skal bane vej for, at langt mere tekstilaffald ender i nye produkter frem for i affaldsforbrændingen
Nyt projekt skal bane vej for, at langt mere tekstilaffald ender i nye produkter frem for i affaldsforbrændingen
Dette er en pressemeddelelse skrevet af Teknologisk Institut. Du kan læse den her
Nyt projekt skal bane vej for, at langt mere tekstilaffald ender i nye produkter frem for i affaldsforbrændingen.
Med regeringens klimaaftale er der sat ambitiøse mål om at øge mængden af tekstilaffald, der genanvendes. Det har skabt et akut behov for robust teknologi til håndtering og genanvendelse af tekstiler. I et projekt støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN samarbejder to virksomheder med Teknologisk Institut om at skabe nye tekstil-værdikæder.
Væk med brug-og-smid-væk
Fra brug-og-smid-væk til brug-igen. For fremtiden skal det være muligt at genanvende de store mængder tekstilaffald, der hvert år bliver produceret i Danmark. Det kræver blandt andet, at tekstiler, som bliver smidt ud, kan blive forsorteret og efterfølgende neddelt til fraktioner, der kan bruges i nye produkter.
Formålet med projektet, der er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, TechKnow og HAACK Recycling ApS, er at udvikle og modne forsorterings- og genanvendelsesteknologier i integrerede processer, så der kan banes vej for en rentabel udnyttelse af tekstilaffaldet.
I projektet skal der udvikles en samlet løsning, der indsamler, sorterer og nedbryder tekstilaffald, så det kan indgå i nye produkter som for eksempel fyld i møbler, bamser og hynder, hvor man i dag ikke nødvendigvis bruger genanvendt materiale.
“Markedet for genanvendelse af tekstiler er ved at blive opbygget, og det er vigtigt at sikre samspillet mellem de forskellige værdikædeled, i dette tilfælde sortering og neddeling af tekstilaffald. Her er dialog og videndeling mellem aktørerne nøglen til at udvikle de bedste koncepter, både forretnings- og miljømæssigt”, siger projektleder Julie Schmøkel fra Teknologisk Institut
Forsortering af tekstilaffald
Første skridt på vejen er en grovsortering af det, som borgerne kasserer og smider i affaldsspanden til tøj og tekstiler. Indimellem vil der uundgåeligt blive smidt plast, papir, bøger og andet i affaldsspanden, og det skal skilles fra inden den videre behandling. Her ser Silkeborg-virksomheden TechKnow en mulighed for at tilpasse deres sorteringsanlæg til plastmaterialer, så det også kan bruges til forsortering af tekstiler.
“Vi kommer formentlig til at opleve den samme udfordring med tekstilaffald, som vi i dag har med plastaffald. Vi ved af erfaring, at plastaffald er en meget blandet landhandel, der både indeholder alverdens plasttyper af vidt forskellig renhed, men også mange andre materialetyper. Derfor er det vigtigt, at vores separatorer til tekstilaffald bliver i stand til at genkende alt det, der ikke har med tekstiler at gøre”, siger CTO Emil Buur Trads fra TechKnow.
I løbet af projektet forventer TechKnow at få afklaret, i hvor høj grad det er muligt at forsortere tekstiler i deres anlæg samt vurdere effektiviteten af løsningen. Et andet ben i TechKnows projektarbejde bliver at forberede deres anlæg til at kunne frasortere vådt tøj. Vådt tøj kan ikke genanvendes og kan endda gøre skade på det øvrige tøj i bunken, så muligheden for genanvendelse forringes. Erfaringerne fra projektet forventes at danne grundlag for en opskalering af prototypeanlægget efter projektperioden.
Neddeling af udsorterede tekstiler
Andet skridt i processen er neddeling af det sorterede tekstilaffald, hvor HAACK Recycling i Ringsted skal sikre, at det oparbejdede tekstilaffald er af tilstrækkelig kvalitet til at kunne blive genanvendt. HAACK Recycling arbejder med mekanisk neddeling, hvor tekstilerne bliver separeret i mindre dele og findelt uden brug af kemikalier og herefter bearbejdet til brug i nye produkter.
“Vi ser ind i en nær fremtid, hvor der bliver stillet store krav til tekstilgenanvendelse, og efterspørgslen efter løsninger bliver høj. Derfor er det vigtigt for os at deltage i et CLEAN-projekt som dette, hvor vi kan sparre med Teknologisk Institut og sikre en god sammenhængskraft fra den indledende sortering til produktionen af genanvendte tekstilfibre af god kvalitet til et marked med stærkt stigende efterspørgsel”, fortæller direktør Christina Haack fra HAACK Recycling ApS.
Om projektet
Videnbroprojektet Sortering og genanvendelse af tekstilaffald er støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN. Teknologisk Institut er leder af projektet, der finder sted i samarbejde med TechKnow og HAACK Recycling ApS.

Kontakt
Det sker i CLEAN
Privatlivsoversigt
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_ga | 2 years | Used by Google Analytics to distinguish users. |
_ga_ZW8NVLTFWX | 2 years | Used by Google Analytics to persist session state. |
_gid | 24 hours | Used by Google Analytics to distinguish users. |