BeyondBeta – FLOW

BeyondBeta – FLOW

FLOW hjælper de bedste vandteknologiske startups i Danmark med på kort tid at lægge fundamentet til en skalerbar forretning og tiltrække de rigtige investorer.

Sammen med Water Valley Denmark, en række store danske vandvirksomheder, DHI, Accelerace, Erhvervshusene og mange flere, hjælper CLEAN de bedste vandstartups med at lægge fundamentet for deres forretning.

Du kan læse mere om projektet og ansøge om deltagelse her

 

Hvad får du ud af at deltage?

Som iværksætter får du kompetencer, sparring og konkrete metoder til at udvikle din forretning. Igennem projektet får du et et skræddersyet forløb til din virksomhed, med fokus på udvikling af din kerneforretning, hvor du helt konkret får:

  • Workshops om funding, data, relationer og strategi
  • Individuel sparring med erfarne forretningsudviklere og branchefolk
  • Mulighed for tilknytning af egen mentor
  • Netværk med andre iværksættere, små og mellemstore virksomheder samt store virksomheder, der alle har samme interesse som dig.
  • Få inspiration til at udvikle din forretning og produkt
  • Gratis adgang til online værktøjer fra ansøgningen er indsendt

Hvad skal du bidrage med?

Projektets målgruppe er startups/ iværksættere med:

  • et klart ønske og vision for vækst
  • en skalerbar forretningsmodel
  • fokus på et stort, voksende og internationalt marked
  • et CVR-nummer etableret efter juni 2016
  • kan deltage aktivt i projektet fra januar til maj 2023.

Projektet er gratis at deltage i. Som virksomhed betaler du kun dine timer – ca. 151 timer.

Projektets baggrund

I Danmark er vi blandt verdens bedste til at skabe rammerne for etablering af virksomhed. Men nystiftede virksomheder vokser sig sjældent særligt store, og i Danmark halter vi bagud i forhold til lande vi ellers sammenligner os med såsom Sverige, Finland og Tyskland.

Hvis vi vil skabe flere vækstvirksomheder skal vi fokusere på de startups, som inden for to år fra stiftelsen beskæftiger mindst ti ansatte og tre år herefter har en gennemsnitlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent – de såkaldte vækstiværksættervirksomheder.

Vækstiværksættervirksomheder er både direkte og indirekte med til at skabe dynamik og arbejdspladser og vækst i dansk økonomi. Samtidig bidrager de, der forbliver i Danmark frem for at rykke til udlandet, til øget aktivitet i miljøet (i form af tiltrækning af ressourcer som kapital og talent) og øger dermed andre vækstvirksomheders incitament til at gøre det samme.

CLEAN er en del af konsortiet bag initiativet Beyond Beta REACT som søsætter en ambitiøs indsats, der fokuserer på at finde og fremme danske vandteknologiske startups, som har potentialet til at blive vækstiværksættervirksomheder.

Partnere

STØTTET AF

Varighed:

30/09/2021

29/06/2023

Samlet budget:

2.034.566,33 kr.

Kontakt

Henrik

Nørgaard

Projektleder

+45 2258 8230

HEN@cleancluster.dk