GT Programmet tilbyder grønne iværksættere et målrettet og dynamisk forløb med henblik på at forbedre deltagernes iværksætterkompetencer og reelle muligheder for at opnå succes. Det henvender sig til nyligt startede virksomheder og grønne iværksættere med en god idé og et ønske om at starte virksomhed.
Programmet vil være en vekselvirkning mellem relevante workshops indenfor bl.a. idé- og produktudvikling, forretningsudvikling, økonomi, finansiering, salg, skalering og internationalisering kombineret med løbende rådgivning og personlig og faglig sparring til dig som iværksætter. Det vil være målrettet og individuelt tilpasset den enkelte iværksætter i en værdiskabende proces og med en co-creation-tilgang.
Bag GT Programmet står Green Tech Center, Teknologisk Institut, VIA University
College, CLEAN og Vejle Kommune og desuden deltager et stærkt team af eksperter, som supplerer hinanden med relevant teoretisk viden indenfor iværksætteri og forretningsudvikling og mange års erfaring i at opbygge, udvikle og skalere virksomheder både i Danmark og internationalt indenfor mange brancheområder.
Undervejs i programmet får du som deltager udarbejdet og trænet din pitch, så du er parat til at møde potentielle partnere og investorer, ligesom du også får udarbejdet en grundig, detaljeret og gennemarbejdet forretnings- og strategiplan så du som iværksætter har et stærkt fundament for at drive din virksomhed videre fremad.
Læs mere om programmet og tilmeld dig her: https://www.greentechcenter.dk/green-startup/gt-programmet-323