Funding Navigator – EU programmer

Funding Navigator - EU programmer

Mange virksomheder og iværksættere har den gode ide inden for miljø og miljøteknologi, men mangler finansiel støtte eller tilskud. Der kan EU fondsprogrammer hjælpe, men et støttetilsagn kræver meget mere end blot en god ide. Evaluatorerne skal overbevises om ideens eller teknologiens styrke og innovationsgrad, hvordan opgaven skal løftes, ens forretningsstrategi og samtidig sikre, at alle formelle krav er opfyldt.

Det er mange bolde på en gang, men gennem Funding Navigator hjælper vi dig med at lande den gode ansøgning. Sammen med 1st Mile kan du komme på dette forløb i Odense om, hvordan en EU program-ansøgning skrives, og hvordan du fremhæver dine ideers værdiskabelse i ansøgningen, så du er klædt godt på til at søge midlerne i puljen.

Kurset er over to dage og foregår d. 17. og 22. juni

På kurset vil du blandt andet høre om:

  • EU-programmer generelt. Bl.a. Horizon Europe og Eurostars
  • De afgørende faktorer for at få tilsagn
  • Tips, ideer og staldtips – hvornår skal du have travlt med hvad?
  • Dos og don’ts – hvad du skal skrive og ikke skrive

Gennem gruppeøvelser, præsentationer og arbejde med værdiskabelsen i ens ide, bliver du og din virksomhed efter kurset klar til at sende en skarp, velformuleret ansøgning i luften til relevante puljer og forøge chancerne for tilsagn.

OBS Tilmeldingsfrist torsdag d. 9. juni 2022, kl. 12.00 

Der er plads til 15 deltagere på kurset. Kommer der flere tilmeldte, udvælger vi dem med den bedste motivationsbeskrivelse. 

Du vil få svar kort efter ansøgningsfristen.

Kurset gennemføres af konsulenthuset 1st Mile

Information

Dato:
17. juni kl. 10:00 – 16:00 og 
22. juni kl. 10:00 – 16:00

Lokation:
Munkebjergsvænget 1, 2.tv., 5230 Odense M

Kontakt