Funding og innovationskraft – Roskilde

Funding og innovationskraft - Roskilde

Lukket for tilmelding!

Vær med, når vi samler Sjællands innovative miljøvirksomheder, forskere og andre aktører til åbning af miljøklyngens kontor på Roskilde Universitet.

Få indblik i de nyeste funding- og innovationstilbud samt banebrydende forskning inden for miljøområdet og mød nye samarbejdspartnere til vores event på Roskilde Universitet.

Her vil vi sammen sætte fokus på de innovative løsninger, der bliver udviklet i sjællandske virksomheder inden for bl.a. vand, affald, luft, natur og klimatilpasning. Og så vil vi sørge for, at I virksomheder som deltager, får overblik over støttemuligheder og innovationstilbud, så I kan komme endnu længere på jeres væksteventyr.  

Du kan også blive klogere på, hvordan din virksomhed kan løfte innovations- og teknologiudviklingen gennem samarbejde med videninstitutioner som Roskilde Universitet, og møde andre aktører fra regionen som kan sætte skub på din virksomheds vækst.

Vi sørger for både vådt og tørt til halsen, så du kan koncentrere dig om at netværke og suge viden. 

 

Program

Kl. 14.00 Netværk og sparring om funding- og innovationstilbud

Kl. 15.00 Velkomst v. Kim Fredenslund, CEO i CLEAN og Peter Kjær, prorektor på Roskilde Universitet

Kl. 15.15 Innovation og erhvervsfremme i Sjælland, v. Tomas Breddam, Borgmester i Roskilde

Kl. 15.30 Danmarks miljøklynge, v. Maja Møllnitz Lange, senior projektleder, CLEAN

Kl. 15.45 Den innovative miljøvirksomhed Aquagreen, v. Henning Schmidt-Petersen, CEO

Kl. 16.00 Innovationssamarbejde fra forskerens perspektiv– Thomas Budde Christensen, Lektor i Miljøinnovation, Roskilde Universitet

Kl. 16.15 Netværk

Kl. 17.00 Tak for i dag!

 

Download program 


Miljøklyngens nye kontor i region Sjælland skaber grobund for endnu mere innovationskraft hos de lokale virksomheder inden for miljøområdet.

“Sjælland har mange virksomheder med miljøløsninger og vi ser et stort potentiale for innovation og vækst særligt inden for miljøområdet Affald & cirkulær økonomi. Vi sætter derfor pris på handlekraften og samarbejdsviljen hos Roskilde Kommune og de øvrige kommuner og erhvervsfremme aktører på Sjælland, så vi kan accelerere innovation og den grønne omstilling netop her”, Kim Fredenslund, CEO i CLEAN – Danmarks miljøklynge.  

Eventen Funding & Innovationskraft er en del af miljøklyngens roadshow, hvor CLEAN kommer rundt i hele landet og skubber funding- og innovationstilbud tættere på danske miljøvirksomheder. Eventen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Arrangementet er støttet af:

Arrangementet er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Information

Dato:
10. marts kl. 14:00 - 17:00
Lokation:
Bygning 00, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde

Kontakt

Kirstine Dupont
Kommunikationschef (barsel t.o.m. 01/08/23)
+45 2876 8364 KID@cleancluster.dk