Netværksmøde om drænvirkemidler med besøg i marken

Netværksmøde om drænvirkemidler med besøg i marken

Sammen med SEGES Innovation inviterer vi dig til netværksmøde om drænvirkemidler med feltbesøg i Haderslev.


Vi starter dagen med at høre om 2-3 renseteknologier, nye spændende projekter, og rammebetingelserne for arbejdet med udviklingen af drænvirkemidler. Herefter vil der være mulighed for at netværke og få sparring med andre virksomheder og videninstitutioner, som arbejder med udviklingen af nye dræntiltag.


Efter frokost tager vi en tur i felten, med oplandskonsulent Peter Aalykke Jensen fra Sønderjysk Landboforening. Her besøger vi 2-3 lokationer, der er udpeget som egnede til etableringen af virkemidler.

Vi skal se et eksisterende minivådområde og tale om de udfordringer, der er med drift og etablering af minivådområderne, og herefter besøger vi 1-2 lokationer, hvor landmændene ikke ønsker at etablere minivådområder og derfor søger nye løsninger.

Mødet er gratis at deltage i.

Program:

kl. 09.30 – Velkommen m. kaffe og brød

kl. 10.00 – Introduktion til dagen

kl. 10.30 – Oplæg om renseteknologier

kl. 11.30 – Nyt fra netværket – nye projekter og ideer

kl. 12.00 – Rammebetingelser for udviklingen af virkemidler

kl. 12.30 – Frokost og netværk

kl. 13,15 – Felttur med oplæg i felten

kl. 15.30 – Afslutning og tak for i dag

Obs: efter frokost foregår arrangementet udendørs, og vi anbefaler, at du har varmt tøj og godt fodtøj med.  

Arrangementet er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Information

Dato:
22. november kl. 09:30 - 15:30
Lokation:
Det Grønne Forsamlingshus, Nørskovgårdvej 24, 6100 Haderslev

Kontakt

Trine S. Jensen
Senior Projektleder
+45 3148 3418 TSJ@cleancluster.dk