Webinar: Kom i gang med livscyklusanalyser – de skaber konkurrencefordele

Webinar: Kom i gang med livscyklusanalyser – de skaber konkurrencefordele

Hvordan kommer du i gang med at beregne dine produkters CO2-aftryk? Og hvilke konkurrencemæssige fordele giver livscyklusanalyser? Det får du svar på i dette webinar den 26. oktober kl. 10-11.

Tilmeld dig her

Tendensen er, at plastvirksomheder i stigende grad forventes at kunne dokumentere deres produkters og processers CO2-aftryk. Virksomheder, der er i stand til at levere den fornødne data, oplever, at de får en konkurrencemæssig fordel i kampen om kundernes opmærksomhed.

Det kan dog – særligt for mindre- og mellemstore virksomheder – være en udfordring at komme i gang med selve udarbejdelsen af livscyklusanalyser.

Derfor inviterer Plastindustrien til webinaret ’Kom i gang med livscyklusanalyser – de skaber konkurrencefordele’, som klæder dig og din virksomhed på til at arbejde med livscyklusanalyser i praksis.

Webinaret byder på oplægsholdere fra Trebo, FORCE Technology og CLEAN, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål i chatten.

Program

Introduktion af oplægsholderne

Trebo har siden 2018 specialiseret sig i sortering af industriel plast. De to udviklede under deres studie en maskine, der kan sortere selv komplekse plastfraktioner, og Trebo sorterer i dag plastaffald for en række virksomheder.

Via projektet GCO (Grøn Cirkulær Omstilling) har Trebo fået lavet en livscyklusanalyse-screening, der kortlægger klimaaftrykket fra genanvendelsesprocessen. Dermed kan de give deres kunder en indikation af, om det kan betale sig for dem at bruge deres teknologi til deres plastgenanvendelse.

På webinaret fortæller Trebo, hvordan de har brugt virksomhedens nye viden om CO2-aftryk som en markedsmæssig fordel.

Dernæst præsenterer Force Technology virksomhedens værktøj, hvor det er muligt at få foretaget en livscyklusanalyse-screening. I oplægget er der særligt fokus på brugen af genanvendt plast og de afledte CO2-gevinster.

Som afrunding vil CLEAN give fortælle om mulighederne i GCO-puljen og give et indblik i de spændende cases, der er lavet med henblik på at integrere bæredygtighed ind virksomhedernes forretningsmodeller.

Eventen er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet

Information

Dato:
26. oktober kl. 10:00 - 11:00

Kontakt

Jonas Junge Andersen
Senior projektleder
+45 2383 9046 JJA@cleancluster.dk